
Produktion med overskudsplast giver 90 % Co2 besparelse
Hans Schourup A/S har i samarbejde med Teknologisk Institut lavet en vurdering af den CO2-besparelse, man opnår ved at benytte overskudsplast i produktionen af plastkasser
Normalt foregår produktionen af plastkasser ved sprøjtestøbning, hvor et jomfrueligt polypropylen (PP) granulat opvarmes, blandes og homogeniseres i en snekke, hvorefter det sprøjtes ind i en værktøjsform til forskellige kassetyper og størrelser.Som alternativ til jomfrueligt granulat indsamles der store mængder af overskudsplast fra virksomheder lokalt i områderne omkring produktionen. Det indsamlede råmateriale er ved ankomsten til produktionen i så høj, ensartet og ren kvalitet, at der ikke er behov for de adskillige sorterings og rengøringsprocesser, der normalt benyttes. Allerede her inden fremstillingen er startet, er der opnået besparelser på drift, elektricitet og vand.
Nyt genanvendeligt granulat
I produktionen bliver overskudsplasten kværnet og omdannet til et nyt, genanvendeligt granulat, som herefter anvendes på samme måde som jomfrueligt granulat til sprøjtestøbning af plastkasser.
Ved at genanvende overskudsplast, som ellers ville være sendt til deponering eller forbrænding, undgår man ekstra forurening samt belastning af miljøet, og man opnår desuden en stor besparelse på råmaterialet. Derudover er transporten effektiviseret, idet alt plast indsamles på én gang af virksomheden og bliver kørt til genanvendelse.
Tidligere transporterede de lokale virksomheder hver især deres overskudsplast til deponering.
I rapporten ’Simpel CO2 besparelse for kasser af genbrugsplast’ fra Teknologisk Institut kortlægges den CO2 besparelse, der opnås ved at anvende overskudsplast som alternativ til jomfrueligt plast.
Store besparelser
Alene ved at erstatte jomfrueligt granulat med granulat af overskudsplast er der en besparelse på 2,8 kg CO2 i forhold til det normale CO2 forbrug af 3,05 kg ved jomfrueligt plast.
Dette svarer til en 90 % CO2 besparelse i forhold til et scenarie, hvor plasten bliver sendt til normal forbrænding. Derudover opnås en ekstra besparelse på den optimerede affaldsbehandling og håndtering, disse er ikke medregnet.
I vurderingen af potentielle miljøpåvirkninger (LCIA) er karakteriseringsmodellen CML 2001 anvendt sammen med GaBi 7.2 i henhold til klassificering og karakterisering af input og output flows. Resultater fra LCIA’en angives udelukkende for Global Warming Potential (GWP), hvor de bliver omsat til en CO2 ækvivalent.
CO2 besparelsen repræsenterer altså en væsentlig nedsættelse af det Carbon Footprint, der ellers er til stede, når der produceres plastkasser.
-hawin
Hør mere om Hans Schourup A/S på CeMAT
Hal 13, Stand C06