Storebælt slog rekord i 2025

Storebælt slog rekord i 2025

Mere end 14 millioner køretøjer passerede Storebælt i 2025, der blev et rekordår for broen. Væksten skyldes bl.a. at broen var farbar døgnet rundt - Ed Sheeran i bærende birolle

2025 var det hidtil travleste år for Storebæltsbroen. I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal siden forbindelsen åbnede i 1998, og meget højere end den hidtidige rekord fra 2024 på 13.680.000 køretøjer.

Væksten skyldes primært en stor stigning i personbiler og en mindre stigning i lastbiler. Rekorden blev sat til trods for, at 2024 var et skudår og dermed havde én dag mere med trafik. 2025 bød også på månedsrekord, først i juli og derefter igen i august.

Hos Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen, peger man på flere årsager til trafikvæksten.

- Vores vigtigste opgave er at sikre mobiliteten mellem Øst- og Vestdanmark, og en del af forklaringen er, at vi har gjort en meget stor indsats for at holde broen mest muligt åben. 

- For eksempel ved at tilrettelægge vedligeholdelsesarbejde på de tidspunkter, hvor det generer færrest muligt bilister, og en række tiltag til at modvirke de uheld, der kan skabe køer på broen, siger Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør i Sund & Bælt.

Sund & Bælt har de seneste år arbejdet fokuseret med at forbedre sikkerheden for trafikanterne ved bl.a. at investere i nye vindskærme, bedre varsling om trafikforhold og mobile autoværn, så trafikken hurtigt kan flyttes mellem banerne efter behov.

I 2025 var der også ekstraordinære begivenheder, der kunne mærkes på Storebælt. Da den populære britiske musiker Ed Sheeran holdt en serie af udsolgte koncerter i Tårnby, kunne det måles direkte i trafiktallene.

Netop i ugen hvor koncerterne fandt sted, blev der sat ny ugerekord med 340.200 køretøjer – 1,2 procent over den tidligere rekord fra uge 31 i 2022.

Også på døgnniveau blev der sat nye rekorder i begge retninger, hvor den østgående døgnrekord blev slået én gang, mens den vestgående døgnrekord blev forbedret hele tre gange i løbet af 2025.

-hawin


21/1 2026
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.