Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

Transport management styrker konkurrenceevnen hos hver anden virksomhed

Transport management tager skridtet fra logistisk funktion til strategisk forretningsfordel. Det viser Descartes European Transport Management Benchmark Study

Undersøgelsen blev gennemført i 2025 blandt 300 ledende beslutningstagere hos vareejere og logistikudbydere i Europa og viser tydeligt, hvordan synet på transport management er under forandring. 

Næsten halvdelen af de adspurgte virksomheder (49 %) ser nu transport management som en differentierende faktor for virksomheden. I 2024 var den tilsvarende andel 38 %.

Andelen af organisationer, der beskriver transport management som et konkurrenceparameter, stiger også. I årets undersøgelse angiver 31 %, at transport management er et strategisk våben på markedet, sammenlignet med 22 % året før.

- Transport går fra at være en rent operationel proces til at blive et strategisk værktøj til at øge kundeværdi og konkurrenceevne. Virksomheder, der systematisk moderniserer deres transportstyring, opbygger fleksibilitet og skaber forudsætninger for vækst, siger Elmer Spruijt, VP Transportation Management EMEA hos Descartes.

Øget strategisk betydning
Vedvarende geopolitisk usikkerhed, forstyrrelser i internationale forsyningskæder og stigende kundekrav betyder, at virksomheder ikke længere alene vurderer transport ud fra omkostninger, men også ud fra den værdi, den skaber. 

- Udviklingen er tydeligst blandt virksomheder med en stærk finansiel position: Blandt markedsledende virksomheder mener hele 91 procent, at transport er et konkurrenceparameter, som kan styrke kundeservicen. Det peger på en klar sammenhæng mellem strategisk transport management og forretningsresultater.

Fortsat stærk vækstoptimisme – særligt blandt vareejere
På trods af økonomisk usikkerhed er forventningerne til fremtiden fortsat høje. 96 procent af respondenterne forventer vækst i løbet af de næste to år, og flertallet (61 %) regner med en årlig vækst på mellem fem og 15 %.

Vareejere er mere optimistiske end logistikudbydere: 78 % af vareejerne forventer en vækst på over 5 procent, sammenlignet med 67 % af logistikudbyderne.

Øgede investeringer i teknologi
At transportens strategiske betydning vokser, afspejles i de planlagte teknologiinvesteringer. Mere end tre fjerdedele af respondenterne (76 %) forventer at øge deres investeringer i IT til transport management i løbet af de kommende to år. Blandt markedsledende virksomheder er andelen endnu højere: 84 % planlægger at øge investeringerne.

Også drivkræfterne bag investeringer i transport management-systemer (TMS) har ændret sig. Hvor omkostningsbesparelser tidligere var den dominerende faktor, angiver 40 % af respondenterne nu forretningsvækst som den vigtigste drivkraft for investeringer i TMS – på niveau med forbedret kundeservice. 

Undersøgelsen bekræfter dermed, at transport management i stigende grad anvendes til at understøtte kommercielle mål.

-hawin

Om undersøgelsen
Siden 2017 har Descartes Systems Group gennemført en årlig benchmarkundersøgelse blandt transportprofessionelle med det formål at identificere strategier, arbejdsmetoder og forventninger i branchen. Deltagerne repræsenterer et bredt udsnit af personer med ansvar for transportaktiviteter i logistikintensive organisationer i Nordamerika og Europa, hvilket giver et samlet billede af udviklingen inden for transport management. Den europæiske del af undersøgelsen, som ligger til grund for denne artikel, omfatter 300 seniorbeslutningstagere inden for transport management, ligeligt fordelt mellem Tyskland, Storbritannien, Frankrig samt Belgien/Nederlandene (75 respondenter pr. land/region).



11/6 2026
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.