Klar til opkøb trods hårde tider

Klar til opkøb trods hårde tider

Transport- og logistik-virksomheden Frode Laursen er kommet tilfredsstillende gennem foråret og er klar til opkøb trods forventning om hårde tider forude

Frode Laursen kommer igennem sommeren med optimismen i behold trods et hårdt forår. Her et halvt år inde i 2020, kan virksomheden nemlig konstatere, at selvom man ligesom alle andre har været udfordret af forårets corona-pandemi, har en stor indsats fra medarbejdernes side sammen med en fleksibel struktur sikret, at virksomheden i dag står lige så stærkt, som man gjorde i 2019.

- Vi har selvfølgelig også været påvirket af situationen – især på vores grænseoverskridende aktiviteter. Men vi har formået at bremse op og i vidt omfang tilpasse omkostningerne meget hurtigt, siger Thomas Corneliussen, koncerndirektør i Frode Laursen.

- Desuden har vi et økonomisk stærkt fundament, som gør, at vi har et godt udgangspunkt for den utvivlsomt hårde periode, vi har foran os, tilføjer han. 

Regnskabet for 2019 vil vise, at Frode Laursen er tilbage på sporet med en indtjening på niveau med tidligere år – efter et dyk i 2018. Det skyldes ifølge Thomas Corneliussen en vellykket indsats for at øge produktiviteten i alle dele af virksomheden.

Øget digitalisering

Med udgangspunkt i at man altid skal lære af en krise, har Frode Laursen også fået et endnu større fokus på digitaliseringen.

- Corona har sat gang i nogle projekter, der allerede lå i pipelinen, men som måske var blevet skubbet lidt i baggrunden af dagligdagen. Der er ingen tvivl om, at vi et år fra nu er en noget mere digitaliseret virksomhed, bl.a. på grund af den situation og de erfaringer vi har haft de seneste måneder, siger Thomas Corneliussen.
 
Fokus på udvikling

Frode Laursens økonomiske fundament gør, at man fra ledelsens side nu har sat endnu mere tryk på udviklingsarbejdet. Både i forhold til den grønne agenda, hvor man bl.a. lige har investeret i en række nye gasbiler og forsøg med elektriske køletrailere, men også i forhold til at undersøge evt. opkøbsmuligheder. 

- Vi er altid på udkig efter veldrevne virksomheder i Danmark. Det gælder både i forhold til overtagelse og mulighed for medejerskab. Om det er en spedition- eller vognmandsforretning er ikke afgørende, det vigtigste er, at virksomheden er veldrevet og passer ind i vores nordiske set-up med konkurrencedygtige kvalitetsydelser, og så er vi selvfølgelig også særligt interesseret i virksomheder med en god kundebase, siger Thomas Corneliussen og understreger at interesserede virksomheder kan henvende sig med ro i maven:

- Igennem årene har vi købt mange selskaber op og været i forhandling med endnu flere. Vi er sikker på, at det kun har været muligt, fordi vi har ry for at behandle alle henvendelser fortroligt og med respekt for sælgerens ønsker. 

-hawin

30/7 2020
  • Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    logistikcentre ›Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis
  • Oplagsplads baner vej for automatisk pallelager

    Oplagsplads baner vej for automatisk pallelager

    logistikcentre ›Brødrene Dahl udbygger sine logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads på Metervej, som skal skabe kapacitet til vækst og samtidig bane vej for et nyt automatiseret pallelager
  • Dry Port går i land på Vestfyn

    Dry Port går i land på Vestfyn

    logistikcentre ›ADP og PFA’s succesfulde udvikling af Taulov Dry Port har givet mulighed for at fortsætte udviklingen af endnu en Dry Port i en anden af ADP’s ejerkommuner, Middelfart, hvor Fyn Dry Port er på vej
  • Krystalkuglen bliver konkret

    Krystalkuglen bliver konkret

    logistikcentre ›Med en ny vibrations- og sensorbaseret løsning udvider Körber sit sortiment af enkle og skalerbare digitale løsninger til forebyggende vedligeholdelse
  • Instabox tredobler kapaciteten i Aarhus

    Instabox tredobler kapaciteten i Aarhus

    logistikcentre ›Instabox, som er en del af Instabee Group sammen med Budbee og Porterbuddy, udvider nu sine aktiviteter i Danmark med en investering i en ny terminal i Aarhus, som tredobler virksomhedens kapacitet 
  • Nemligs nye logistikcenter skal gøre online dagligvarer billigere

    Nemligs nye logistikcenter skal gøre online dagligvarer billigere

    logistikcentre ›En investering på et trecifret millionbeløb i et nyt automatiseret logistikcenter skal gøre det billigere for Nemligs kunder at købe deres dagligvarer online og få dem leveret direkte til døren
  • Solcelleforening efterlyser bedre vilkår

    Solcelleforening efterlyser bedre vilkår

    logistikcentre ›Væksten i batteridrevet energi bør belønne dem, som producerer, lagrer og bruger strøm, når der er plads i nettet, mener brancheforeningen, som ønsker tariffer og afgifter, der afspejler værdiskabingen
  • Lagerudlejning blandt årets største

    Lagerudlejning blandt årets største

    logistikcentre ›Jysk-koncernen lejer lagerarealer i Horsens svarende til ni fodboldbaner. Bag udlejningen står Nordicals med Sampension som udlejer