Kolding Havn vil sætte strøm til skibe og kraner

Kolding Havn vil sætte strøm til skibe og kraner

Et påtænkt Shore Poweranlæg til 15 mio. kroner vil være et plus for miljøet på den bynære havn, og kan årligt spare udledning fra omkring 400.000 liter diesel

Som et første skridt har bestyrelsen for erhvervshavnen i Kolding bedt en rådgivende ingeniørvirksomhed om at projektere de nye tilslutningsmuligheder på havnen og arrangere en udbudsrunde.

Bestyrelsesformand for Kolding Havn, Birgitte Munk Grunnet siger om Shore Power projektet:

-Hele idéen er, at skibe i havn skal tilsluttes strøm og dermed slukke for forurenende dieselmotorer ombord – samtidig indtænker vi havnens nuværende og fremtidige kraner med el-drift, så gevinsten for miljøet bliver størst mulig. Jeg ser dette som et vigtigt skridt for Kolding Havn frem mod målet om at være CO2-neutral senest i 2030.

Det er et betydeligt projekt på havnen med de nye tilslutningspunkter for skibe og kraner – der forventes en anlægsinvestering på cirka 15 mio. kr. alt inklusive.

Havnedirektør Anders Vangsbjerg Sørensen forklarer:

-Når vi er færdige med anlægget og skibene kan tilsluttes, vil vi forhindre udledning til nærmiljøet fra omkring 400.000 liter diesel årligt – strømmen på kajen købes fra danske vindmøller og er derfor CO2-fri. Til de ikke-elektriske kraner implementerer vi biobrændstof i stedet for traditionel diesel – den såkaldte HVO-diesel. Det er en overgangsordning, som sikrer betydelig mindre CO2-udledning, indtil vores krandrift er helt elektrificeret. Det vi vil hér, tror jeg ikke kan findes magen til i hele verden – så et ganske unikt miljøprojekt for Kolding Havn, tør jeg godt sige.

-lipe

18/2 2022
  • Vordingborg Havn vinder udviklingskonkurrence

    Vordingborg Havn vinder udviklingskonkurrence

    havne ›Konceptet Sediment2Resource, der skal undersøge, hvordan oprenset havnesediment kan gå fra at være et bortskaffelsesproblem til en værdifuld ressource i nye havne- og infrastrukturprojekter, har fået førsteprisen ved PORThack 2026
  • Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    havne ›Rederiet Diamond Line har udvidet Aarhus Havns rutenetværk med en ny direkte forbindelse til Belgiens næststørste havn, Zeebrugge og svenske Helsingborg havn
  • Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    havne ›Godsmængderne i Göteborgs havn udviklede sig stabilt i perioden januar–september 2026. Containermængderne lå på samme niveau som året før, mens flere segmenter viste en tydelig vækst.
  • Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    havne ›Sund & Bælt har netop sendt opgraderingen af Halsskov Havn og Knudshoved Havn i udbud. Her skal kunne indsættes nødfærger hvis Storebæltsbroen bliver lukket i længere perioder
  • Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    havne ›Det islandske skib Dettifoss har nu testet havnens nye anlæg, som skal reducere støj og lokal partikelforurening fra skibe ved kaj. Anlægget forventes klar til daglig drift i januar 2027
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet