Mols-Linien vinder Bornholm

Mols-Linien vinder Bornholm

Transport- og Bygningsministeriet har i dag tildelt færgebetjeningen af de bornholmskeruter Rønne-Køge og Rønne-Ystad til Mols-Linien

Det bliver det jyske rederi Mols-Linien, som fra den 1. september 2018 til den 31. august 2028 skal besejle ruterne fra solskinsøen i Østersøen.

Det har Transport- og Bygningsministeriet netop offentliggjort, og nyheden blev modtaget med stor begejstring hos rederiet.

- Vi er naturligvis meget tilfredse med, at Transport- og Bygningsministeriet har valgt Mols-
Linien som ny færgeoperatør på de bornholmske ruter. Vi ser frem til at lade vores ekspertise inden for hurtigfærgedrift komme bornholmerne til gode og skabe en effektiv færgedrift til glæde for bornholmerne, erhvervslivet og de mange gæster, som hvert år besøger øen, siger Søren Jespersen, som er administrerende direktør i Mols-Linien.
Mols-Linien er valgt som kommende færgeoperatør, fordi rederiet har præsenteret det økonomisk mest fordelagtige tilbud med de mest favorable billetpriser.

- Det bliver markant billigere at sejle til Bornholm, og det er et stærkt fundament for at skabe øget trafik, tiltrække flere besøgende og styrke den bornholmske økonomi både inden for turisme og det øvrige erhvervsliv. Vi har præsenteret en prissætning, der vil binde Bornholm endnu tættere sammen med Danmark. Det vil ikke alene åbne nye perspektiver for erhvervsudviklingen på øen, men også øge muligheden for at pendle og dermed gøre det mere attraktivt at bosætte sig på Bornholm, fortæller Søren Jespersen.

På ruten Rønne–Ystad indsættes 2 hurtigfærger, der ligesom på rederiets ruter på Kattegat er kendetegnet ved stor regularitet, god komfort samt servicekoncepter af høj kvalitet om bord.

Mols-Linien planlægger endvidere at indsætte en nybygget, specialdesignet færge til transport af gods og passagerer på ruten Rønne–Køge. Desuden ønsker Mols-Linien at opretholde besejlingen af Sassnitz.

Kontrakten mellem Transport- og Bygningsministeriet og Mols-Linien forventes underskrevet
sidst i maj efter den obligatoriske standstill-periode på minimum 10 dage.


-mklarlund

10/5 2016
  • Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    Kæmpe elfærger bestilt til Frederikshavn-Göteborg ruten

    havne ›Det bliver verdens to første fossilfrie RoPax-færger i den størrelse, Stenaline vil indsætte på Kattegat senest i 2030. Aftalen er indgået mellem rederiet, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn
  • Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    Opjusterede forventninger i Aarhus Havn

    havne ›Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet