Multimaskine rydder op hos lagervirksomhedenDKI Logistics A/S investerede i efteråret 2018 i en Mustang AL608 knækstyret læsser til sin afdeling i Horsens.

Multimaskine rydder op hos lagervirksomheden

En knækstyret Mustang AL608 skal alene vedligeholde ca. 100.000 kvadratmeter udearealer året rundt for DKI Logistics i Horsens

Det stiller store krav til materiellet, når ca. 100.000 kvadratmeter udearealer skal holdes i tip-top stand hele døgnet året rundt. Derfor var DKI Logistics A/S afdeling i Horsens sidste efterår på jagt efter nyt materiel.

Deres lagerhotel og distributionscenter servicerer kunder i hele Danmark, og alle udearealer i form af kørselsveje, parkeringspladser og adgang til de 139 porte skal på alle tider af året være tilgængelige og farbare for at garantere kunderne de optimale og sikre forhold. Det ansvar hviler nu på en Mustang AL608 læssemaskine.

Driftssikker og fleksibel

Den eksisterende traktor til opgaven var nået til det punkt, hvor den oftere var til reparation end fit for fight. Det banede vejen for den alsidige, knækstyrede Mustang, og selv om det er en taknemmelig opgave at skulle overtage opgaverne fra en nedslidt traktor, så har den nye godt fire tons tunge Mustang AL608 allerede understreget sine styrker.

- Vi lever af at passe på andre folks varer og fjerne eventuelle gener for dem på vores arealer. Det er samtidig enorme arealer, maskinen skal servicere hver dag, og opgaverne er meget forskellige. Derfor gik vi efter et driftssikkert køretøj, som var mere fleksibelt, og som også havde en høj arbejdshastighed, fortæller Erik Langkilde, vicevært for DKO Logistics' afdeling i Horsens.

Den nye Mustang skal i løbet af året veksle mellem at arbejde med henholdsvis sneplov, saltspreder, pallegafler, læsseskovl, kost med opsamler samt et klippebord.

- Såvel automatgear og hydraulisk hurtigskift af redskaber samt det automatiske smøreanlæg skal nok vise sig at bidrage til den øget driftssikkerhed, der er et krav for at løfte opgaven, mener Erik Langkilde.

Kompakt tidsplan

Det er især ved vintertjenesten, at slitagen på maskinen er hård. Ikke på grund af opgaverne, men fordi arbejdet med vejsalt bogstaveligt talt tærer på materiellet. Det viser erfaringerne med den forrige maskine med stor tydelighed.

- Saltet tærede hårdt på traktorens forbindelsesstænger til kobling, bremser og liftarme. Flere af boltene var næsten rustet væk på ophænget til saltsprederen, så vi måtte enten svejse nye hoveder på eller skære boltene over for at afmontere eller justere den. Vi har en tidsplan, vi skal holde, så vi kan ikke smide en time her og der på grund af materiellet, fortæller Erik Langkilde.

Selv en Mustang kan ikke vide sig sikker for tæringer fra vejsalt, men for at sikre maskinen bedst muligt er metaloverflader blevet behandlet med Prolan før leveringen.

Den gamle traktor ydede 90 hk, og Erik Langkilde var før leveringen lidt nervøs for, om AL608 havde muskler nok i sine "blot" 64 hk.

- Den bekymring har jeg ikke længere. Selv på lange stræk med en sneplov og store mængder sne foran bliver den ved med at skubbe på. Den har også masser af olie til de hydrauliske redskaber, uanset hvad jeg sætter på den.

Multimaskine med masser af olie

Mustang AL608 er siden sin indtræden på det danske marked blevet handlet til både landbrug og byggebranchen, fortæller Michael Bom Skytte, produktchef for Mustang hos den danske forhandler Scantruck A/S, der har solgt og leveret maskinen til DKI Logistics.

- Det er en multimaskine, som med sin størrelse og manøvredygtighed kan løse en lang række forskellige opgaver blot ved at montere et nyt redskab. AL608 er udstyret med et håndgassystem, som gør det let at styre oliemængden til sin hydrauliske redskaber. Det er blandt andet en fordel, når man kører med både kost og saltspreder samtidigt, siger Michael Bom Skytte.

Hydraulikudtagene til saltsprederen bag på maskinen blev monteret efter ønske fra DKI Logistics.

-hawin

7/3 2019
  • Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    Uklare retningslinjer giver sjuskede solcellemonteringer

    logistikcentre ›Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller større krav til dokumentation, projektering og udførelse, end det ofte ses i praksis
  • Oplagsplads baner vej for automatisk pallelager

    Oplagsplads baner vej for automatisk pallelager

    logistikcentre ›Brødrene Dahl udbygger sine logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads på Metervej, som skal skabe kapacitet til vækst og samtidig bane vej for et nyt automatiseret pallelager
  • Dry Port går i land på Vestfyn

    Dry Port går i land på Vestfyn

    logistikcentre ›ADP og PFA’s succesfulde udvikling af Taulov Dry Port har givet mulighed for at fortsætte udviklingen af endnu en Dry Port i en anden af ADP’s ejerkommuner, Middelfart, hvor Fyn Dry Port er på vej
  • Krystalkuglen bliver konkret

    Krystalkuglen bliver konkret

    logistikcentre ›Med en ny vibrations- og sensorbaseret løsning udvider Körber sit sortiment af enkle og skalerbare digitale løsninger til forebyggende vedligeholdelse
  • Instabox tredobler kapaciteten i Aarhus

    Instabox tredobler kapaciteten i Aarhus

    logistikcentre ›Instabox, som er en del af Instabee Group sammen med Budbee og Porterbuddy, udvider nu sine aktiviteter i Danmark med en investering i en ny terminal i Aarhus, som tredobler virksomhedens kapacitet 
  • Nemligs nye logistikcenter skal gøre online dagligvarer billigere

    Nemligs nye logistikcenter skal gøre online dagligvarer billigere

    logistikcentre ›En investering på et trecifret millionbeløb i et nyt automatiseret logistikcenter skal gøre det billigere for Nemligs kunder at købe deres dagligvarer online og få dem leveret direkte til døren
  • Solcelleforening efterlyser bedre vilkår

    Solcelleforening efterlyser bedre vilkår

    logistikcentre ›Væksten i batteridrevet energi bør belønne dem, som producerer, lagrer og bruger strøm, når der er plads i nettet, mener brancheforeningen, som ønsker tariffer og afgifter, der afspejler værdiskabingen
  • Lagerudlejning blandt årets største

    Lagerudlejning blandt årets største

    logistikcentre ›Jysk-koncernen lejer lagerarealer i Horsens svarende til ni fodboldbaner. Bag udlejningen står Nordicals med Sampension som udlejer