Nu skal der styr på et dansk Havneatlas

Nu skal der styr på et dansk Havneatlas

En ny analyse skal bidrage til at prioritere de nationale interesser i danske erhvervshavne og vil også indeholde oplysninger om tilgængelighed af elektricitet og grønne brændstoffer

Af Dan Bjerring

Christiansborg

Transportministeriet gennemfører i den kommende tid en kortlægning af de danske erhvervshavne, deres roller og betydning for forskellige sektorer samt analyse af tilgængeligheden af elektricitet og grønne brændstoffer i havne.

Det er partierne bag Infrastrukturplan 2035, der har igangsat analyse af de danske erhvervshavne og udarbejdelsen af et såkaldt ’Havneatlas’.

Det omfatter en kortlægning af de danske erhvervshavne med det formål at danne et overordnet faktuelt grundlag for udviklingen af de danske erhvervshavne. Havneatlasset er en del af regeringens samlede prioritering af de danske havne, hvor der allerede er udmøntet en pulje på 50 millioner kroner til nært forestående projekter i havnene.

Færdig i år

Havneatlasset skal bidrage til at prioritere de nationale interesser i danske erhvervshavne og vil også indeholde en analyse af tilgængelighed af elektricitet og grønne brændstoffer i TEN-T havne og større danske erhvervs- og færgehavne. Det betyder også en kortlægning af adgang til landstrøm og ladeinfrastruktur til elforsyning af skibe og tung vejtransport. Analysen forventes færdig i 2023.

Havnepulje

Der blev i Infrastrukturplan 2035 også aftalt en havnepulje, hvor danske erhvervshavne kunne søge tilskud på op mod 50 procent af projektsummen til eksempelvis etablering af kajanlæg, moler, vejinfrastruktur på havnen og eventuel infrastruktur til landstrøm.

Der har været stor interesse for havnepuljen, og der er nu politisk godkendt tilskud for næsten 50 millioner kroner til 10 projekter.

Den samlede projektsum er cirka 109 millioner kroner, og 28 projekter havde søgt om tilskud ved ansøgningsfristens udløb. Det er Trafikstyrelsen, der administrerer Havnepuljen.

De fik støtte

Associated Danish Ports A/S

Projekt: Landstrøm til international ro/ro-trafik på Fredericia Havn
Ansøgt tilskud: 8 millioner kroner
Tildelt tilskud: 8 millioner kroner

Kalundborg Havn

Projekt: Landstrøm i Kalundborg Havns Østhavn
Ansøgt tilskud: 6,7 millioner kroner
Tildelt tilskud: 6,6 millioner kroner

Skagen Havn

Projekt: Udvidelse af Auktionsbassin i Skagen Havn
Ansøgt tilskud: 11,3 millioner kroner
Tildelt tilskud: 9,5 millioner kroner

Thyborøn Havn

Projekt: Landstrømsanlæg på Thyborøn Havn
Ansøgt tilskud: 2,6 millioner kroner
Tildelt tilskud: 2,6 millioner kroner

Vejle Erhvervshavn

Projekt: Udbygning af havnen som multimodalt knudepunkt
Ansøgt tilskud: 5 millioner kroner
Tildelt tilskud: 5 millioner kroner

Hvide Sande Havn

Projekt: Ny Nordvestkaj i Hvide Sande
Ansøgt tilskud: 9 millioner kroner
Tildelt tilskud: 8,6 millioner kroner

Thorsminde Havn

Projekt: Opgradering af Thorsminde havn til basishavn for vindoperatører
Ansøgt tilskud: 3,4 millioner kroner
Tildelt tilskud: 3,1 millioner kroner

Thorsminde Havn

Projekt: Nyt Kajanlæg til Thorsminde havn
Ansøgt tilskud: 4,2 millioner kroner
Tildelt tilskud: 4 millioner kroner

Thyborøn Havn

Projekt: Ny indkørsel til Sydhavnsområdet
Ansøgt tilskud: 3,5 millioner kroner
Tildelt tilskud: 1,5 millioner kroner

Aabenraa Havn

Projekt: Forbedring af fendere på Kaj 8 i Aabenraa Havn
Ansøgt tilskud: 0,6 millioner kroner
Tildelt tilskud: 0,6 millioner kroner

 

17/3 2023
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    Esbjerg Havn blandt verdens 25 mest innovative

    havne ›Den vestjyske havn er, som den eneste danske, på en global Top 30-liste over innovative startup- og havnemiljøer. Anerkendelsen er vigtig for både konkurreceevnen og de 200 virksomheder på havnen
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet
  • Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    havne ›Molslinjen vil etablere et såkaldt BESS-anlæg, der skal sikre stabil forsyning af strøm til elfærgen, Tyrfing der sejler på ruten mellem Samsø og Kalundborg
  • Thyborøn Havn får ny maritim chef

    Thyborøn Havn får ny maritim chef

    havne ›Efter en tæt rekrutteringsproces med et stærkt felt af kvalificerede kandidater har Thyborøn Havn ansat Asbjørn Byskov Strunk som ny Maritim Chef