Ny rekord i godsomsætning på Danmarks største erhvervshavn

Ny rekord i godsomsætning på Danmarks største erhvervshavn

De seneste tal viser, at Aarhus Havn endnu engang slår rekord i mængden af gods over kaj. I årets første ni måneder er der samlet set en fremgang for både containere og massegods på hele 13 pct. sammenlignet med samme periode i rekordåret 2021

Fra januar til september i år har hele 572.112 TEU (Twenty-foot Equivalent Units) været igennem Aarhus Havn. Det er en stigning på 7,7 pct. sammenlignet med rekordåret 2021, hvor der i samme periode var 531.072 TEU igennem havnen.

Særligt tredje kvartal i år har Aarhus Havn oplevet en markant stigning i containeromsætningen på knap 36.000 TEU sammenlignet med samme periode i 2021. Det er en stigning på over 20 pct.

-Vi har generelt i hele året, og særligt de seneste måneder, oplevet, at flere og flere virksomheder vælger Aarhus Havn til. Det er selvfølgelig glædeligt, for det betyder fremgang og udvikling i Aarhus, Østjylland og hele landet. Væksten skyldes blandt andet, at skibstransporten til Aarhus vinder stigende markedsandele i forhold til for eksempel transport med lastbil fra Hamborg. Det er også positivt for klimaet, da skibstransporten er den mest bæredygtige transportform., siger CEO i Aarhus Havn, Thomas Haber Borch, og fortsætter:

-Vi har også i særligt de sidste tre måneder set en stigning i containere med danske varer og produkter, der eksporteres ud i resten af verden. Det understreger Aarhus Havns rolle i ikke bare Danmark, men i hele verden. Vi er en central del af den nationale og internationale infrastruktur, og vi skal hele tiden sikre, at danske virksomheder har de bedste og mest effektive forbindelser til verden. Men fremgangen presser kapaciteten på et niveau, vi ikke har set før, og behovet for mere areal har nok aldrig været større.

Markant fremgang i massegods
Den urolige situation i verden med krig, inflation og energikrise ændrer også i høj grad på massegodsets – det såkaldte bulk - transportveje.

I de første ni måneder af 2022 er der registreret en stigning på 554.000 tons. Det er en stigning på knap 20 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

-Vi oplever i øjeblikket også en stor stigning i bulk-mængderne, som vi skal sikre infrastrukturen omkring. Det gør vi, dels fordi der sker uforudsete ting i verden, som ændrer godsets transportveje, og dels fordi Aarhus Havn er eneste mulighed for flere af de store skibe. Her er vores vigtigste opgave at stille den rette kapacitet til rådighed, så vi kan sikre danskernes forsyning. Det gælder både i den kommende vinter, men også fremadrettet. Det kræver stor overskudskapacitet og fleksibilitet at håndtere de stigende bulk-mængder. Her er vi enormt udfordret, fordi vi ganske enkelt mangler kapaciteten, forklarer Thomas Haber Borch.

-lipe

10/11 2022
  • Vordingborg Havn vinder udviklingskonkurrence

    Vordingborg Havn vinder udviklingskonkurrence

    havne ›Konceptet Sediment2Resource, der skal undersøge, hvordan oprenset havnesediment kan gå fra at være et bortskaffelsesproblem til en værdifuld ressource i nye havne- og infrastrukturprojekter, har fået førsteprisen ved PORThack 2026
  • Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    havne ›Rederiet Diamond Line har udvidet Aarhus Havns rutenetværk med en ny direkte forbindelse til Belgiens næststørste havn, Zeebrugge og svenske Helsingborg havn
  • Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    havne ›Godsmængderne i Göteborgs havn udviklede sig stabilt i perioden januar–september 2026. Containermængderne lå på samme niveau som året før, mens flere segmenter viste en tydelig vækst.
  • Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    havne ›Sund & Bælt har netop sendt opgraderingen af Halsskov Havn og Knudshoved Havn i udbud. Her skal kunne indsættes nødfærger hvis Storebæltsbroen bliver lukket i længere perioder
  • Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    havne ›Det islandske skib Dettifoss har nu testet havnens nye anlæg, som skal reducere støj og lokal partikelforurening fra skibe ved kaj. Anlægget forventes klar til daglig drift i januar 2027
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet