Reducerer ventetid på reservedele

Reducerer ventetid på reservedele

Siden Hedin Mobility Group overtog Iveco-aktiviteterne i Norden, holder langt færre køretøjer stille og venter på reservedele. En udbygget lagerkapacitet i Nyköping skaber hurtigere leverancer og kortere leveringstider

I forbindelse med at Hedin overtog Iveco i Norden, blev en opskalering af reservedelssortimentet i Nyköping i Sverige igangsat.

Det betyder både flere varenumre på lageret og hurtigere levering af en stor andel af de mest almindelige Iveco-dele til værksteder og vognmænd.

- Da vi overtog distributionen, var prioriteten hurtigt at sikre adgang til de dele, der efterspørges mest i Norden. Det har haft en direkte effekt på leveringstiderne, siger Soraya Palani, business manager hos Hedin Parts & Logistics AB, og fortsætter:

- Et køretøj, der står stille, er en direkte omkostning, så jo hurtigere vi kan levere den rigtige reservedel, desto hurtigere kan driften fortsætte.

Soraya Palani, business manager hos Hedin Parts & Logistics AB.

Tidligere kunne en hastebestilling fra Ivecos centrallager i Italien tage op til en uge. I dag kan leverancer i mange tilfælde ske inden for et døgn.

- Den forskel giver vores kunder helt andre forudsætninger for at planlægge deres arbejde og få køretøjerne hurtigere tilbage i drift, tilføjer Niels Crooy Kristensen, head of customer service hos Hedin Nordic Truck A/S.

Standardiserede processer giver hurtigere leverancer
Det delvist automatiserede lager i Nyköping omfatter 57.000 kvadratmeter og er strategisk placeret tæt på E4 for effektiv distribution i hele Norden.

Antallet af varenumre på lager er fordoblet fra cirka 7.000 til 14.600 reservedele, hvilket betyder, at en stor andel af de mest almindelige Iveco-dele nu kan leveres til nordiske forhandlere inden for 24 timer ved akutte behov.

For Iveco er processerne i Norden samtidig blevet standardiseret. Forhandlerne lægger deres bestillinger via digitale portaler, hvor ordreflowet tilpasses efter leveringsbehov. Lageropfyldning sker normalt inden for tre dage, mens akutte kundeordrer leveres inden for 24 timer.

Den øgede tilgængelighed af reservedele har hurtigt haft effekt. Andelen af køretøjer, der står stille og venter på reservedele, er reduceret med 22 pct. Det betyder kortere stilstandstid og højere tilgængelighed i hverdagen for vognmænd og værksteder.

Anlægget fungerer som knudepunkt for Hedin-gruppens reservedelslogistik og håndterer lagerføring, prissætning og distribution for koncernens mærker, herunder altså Iveco.

Tilgængelighed er afgørende for driftssikkerheden
Med omkring 30.000 Iveco-køretøjer i Norden er behovet for hurtige og pålidelige reservedelsleverancer stort.

Den lokale lagerkapacitet i Nyköping er derfor blevet en central del af arbejdet med at styrke tilgængeligheden på markedet.

- For vores kunder handler det ikke om logistik, men om driftssikkerhed. Når reservedelene findes tæt på markedet, kan vi støtte både værksteder og vognmænd i at holde køretøjerne på vejen, afslutter Niels Crooy Kristensen.

-hawin

6/3 2026
  • Dry Port går i land på Vestfyn

    Dry Port går i land på Vestfyn

    logistikcentre ›ADP og PFA’s succesfulde udvikling af Taulov Dry Port har givet mulighed for at fortsætte udviklingen af endnu en Dry Port i en anden af ADP’s ejerkommuner, Middelfart, hvor Fyn Dry Port er på vej
  • Krystalkuglen bliver konkret

    Krystalkuglen bliver konkret

    logistikcentre ›Med en ny vibrations- og sensorbaseret løsning udvider Körber sit sortiment af enkle og skalerbare digitale løsninger til forebyggende vedligeholdelse
  • Instabox tredobler kapaciteten i Aarhus

    Instabox tredobler kapaciteten i Aarhus

    logistikcentre ›Instabox, som er en del af Instabee Group sammen med Budbee og Porterbuddy, udvider nu sine aktiviteter i Danmark med en investering i en ny terminal i Aarhus, som tredobler virksomhedens kapacitet 
  • Nemligs nye logistikcenter skal gøre online dagligvarer billigere

    Nemligs nye logistikcenter skal gøre online dagligvarer billigere

    logistikcentre ›En investering på et trecifret millionbeløb i et nyt automatiseret logistikcenter skal gøre det billigere for Nemligs kunder at købe deres dagligvarer online og få dem leveret direkte til døren
  • Solcelleforening efterlyser bedre vilkår

    Solcelleforening efterlyser bedre vilkår

    logistikcentre ›Væksten i batteridrevet energi bør belønne dem, som producerer, lagrer og bruger strøm, når der er plads i nettet, mener brancheforeningen, som ønsker tariffer og afgifter, der afspejler værdiskabingen
  • Lagerudlejning blandt årets største

    Lagerudlejning blandt årets største

    logistikcentre ›Jysk-koncernen lejer lagerarealer i Horsens svarende til ni fodboldbaner. Bag udlejningen står Nordicals med Sampension som udlejer
  • Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    Boligplaner udløser jagt på lagerlokaler

    logistikcentre ›Hovedstadsområdet er præget af stor efterspørgsel på lager- og logistikejendomme fra såvel brugere som investorer. Men trods presset mod flere erhvervskvarterer kræver virksomhederne ifølge Nordicals København velindrettede og effektive ejendomme
  • Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    Panattoni udvikler nyt domicil til Biofarma i Ringsted

    logistikcentre ›Nyt build-to-own domicil skal understøtte Biofarmas fortsatte vækst inden for specialiseret healthcare-logistik i Norden