Åben byggeplads og erhvervshavn på Masnedø

Åben byggeplads og erhvervshavn på Masnedø

På søndag den 24. september inviterer Vejdirektoratet sammen med Vordingborg Havn og SBJV atter alle interesserede kan komme ind bag hegnet til Vordingborg Havn og byggepladsen til den kommende Storstrømsbro

På Masnedø foregår det store arbejde med at udvide Vordingborg Havn og med at etablere den kommende Storstrømsbro med hastige skridt. Der er sket meget, siden der for et år siden blev afholdt Åben Byggeplads og Erhvervshavn første gang. Derfor vil parterne gentage succesen.

Vejdirektoratet, entreprenøren SBJV, Vordingborg Havn og en række af virksomhederne på havnen inviterer borgere og andre interesserede til en dag på Masnedø med oplevelser for alle uanset alder. På dagen kan man komme helt tæt på de store broelementer til den nye Storstrømsbro og se, hvordan Vordingborg Havn arbejder med at udvide området.

Vejdirektoratets projektchef håber at se rigtig mange interesserede borgere på dagen.

-Byggeriet af den nye Storstrømsbro er i fuld gænge, og vi oplever en stadig stigende interesse. Derfor inviterer vi endnu engang interesserede med ind på den anden side af byggepladshegnet og helt tæt på byggeriet og de mange maskiner, der bliver brugt i arbejdet. Vi håber, at mange vil gribe muligheden og møde op til en spændende dag her på Masnedø, siger projektchef Niels Gottlieb.

Også havnedirektør i Vordingborg Havn ser frem til at kunne vise en havn i forandring frem.

-Vordingborg Havn er inde i en rivende udvikling med havnearealer, der løbende bliver udvidet. Vi håber at se mange interesserede på dagen, da man får mulighed for at se havnen, komme ind på de nye havnearealer og møde virksomhederne på havnen, som ellers er lukkede områder. Og så kan man selvfølgelig blive klogere på havnens fremtidsplaner og de nye virksomheder, der kommer. Så kom glad,lyder opfordringen fra havnedirektør Jan-Jaap Cramer.

14 ud af 44 brodragere på plads
Den nye Storstrømsbro bliver bygget af entreprenøren SBJV for den danske stat. Siden arrangement i 2022 har en stor gul kran indfundet sig på pladsen. Den bruges, når de store bropiller skal sejles ud i Storstrømmen, hvor brolinjen tager tydelig form.

Vi ser frem til at byde velkommen på pladsen og vise de fremskridt, vi har opnået i de sidste 12 måneder. Den kommende 102 meter høje pylon er nu næsten 30 meter over havets overflade og bliver stadig mere fremtrædende som et vartegn på konstruktionen. Ydermere er 14 ud af de 44 brodragere på plads, hvilket gør, at broens spektakulære buede design bliver mere tydelig, siger Barry Crouchman, projektdirektør i SBJV.

Som noget nyt kan de større børn prøve kræfter med betonstøbning, og har man lyst til en sejltur i Storstrømmen, er det også muligt ved indløsning af billet. For dem, som har hang til store maskiner og kraner, så er det også oplagt at lade søndagsturen gå til Masnedø, lyder opfordringen fra arrangørerne.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

-lipe

19/9 2023
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage