Blue Waters stifter Kurt Skov modtager Lifetime Achievement Award

Blue Waters stifter Kurt Skov modtager Lifetime Achievement Award

Heavy Lift Awards er skabt for at hylde de personer og virksomheder, hvis vision, innovation og engagement er med til at forme transport- og logistiksektoren. Prisen er et vidnesbyrd om Kurt Skovs imponerende karriere og den globale virksomhed, han har bygget op fra bunden

Prisen gives til en person, der har haft en langvarig indflydelse på den specialiserede transport- og projektindustri.

Kurt Skov beskrives af Heavy Lift-dommerne som en, der ikke kun har bygget en af de vigtigste og mest genkendelige forretninger inden for projektlogistik, men også en person med et niveau af ydmyghed, man sjældent møder:

-Kurt Skov har aldrig mistet kontakten til siden rødder eller værdisæt. I stedet for at styre fra toppen, leder han fra midten –
som anfører og kreativ midtbanespiller, der ser det store billede og involverer medspillere og støtter dem med deres udfordringer og ansvar, lyder det i motiveringen.

-Jeg er dybt beæret, siger Kurt Skov, og fortsætter;

-Min interesse og dedikation til heavy lift-industrien har altid været stor. Denne sektor har givet mig og Blue Water mange minder. At være involveret i adskillige unikke projekter og transporter har skabt langvarige relationer med kunder og
samarbejdspartnere.

Over 50 års projektlogistik
Blue Water har været aktiv i industrien siden 1972, hvor Kurt Skov grundlagde virksomheden som 25-årig.

I Esbjerg, Danmark, varetog et team på tre speditører al logistik fra et 20 kvadratmeter kontor. I dag, mere end 50 år senere, har Blue Water mere end 2500 medarbejdere fordelt på 80 lokationer og en årlig omsætning på 9,3 milliarder DKK (2022).

I mere end 40 år var Kurt Skov administrerende direktør, men de sidste fem år har han været bestyrelsesformand.

Kurt Skov skabte en virksomhed med solide, tydelige værdier og et stærkt team, hvor enhver medarbejder er en værdifuld og ansvarlig spiller i at skabe transport- og logistikløsninger af høj kvalitet – blandt andet indenfor global og kompliceret projektlogistik.

-Vores stærke position på markedet skyldes dedikation, viden og en utrættelig indsats fra hver enkelt medarbejder hos Blue Water. Uden dem havde vi ikke udviklet os så succesfuldt, og jeg ville ikke have haft æren af at modtage denne pris, som jeg stolt vil dele med alle Blue Water-kolleger, siger Kurt Skov.

Selv tog han i 2007 tog Kurt Skov beslutningen om at overdrage 75 procent af aktierne i virksomhedentil en uafhængig fond; Blue Water Fonden.

Dette blev gjort for at sikre virksomhedens ejerskab, eksistens og fremtidige udvikling i en branche præget af opkøb og konsolidering.

I dag er hans datter Anne Skov formand for Fonden.

-lipe

26/10 2023
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage