Coop flytter varetransport til tog

Coop flytter varetransport til tog

Som led i en klimatest vil udvalgte dele af frugt og grønttransporten fra lastbiler over på tog. Testen gælder en række varer fra Spanien, som nu skal transporteres mere klimavenligt med væsentlige klimaforbedringer i sigte

Nye beregninger fra Coops klimaafdeling viser at CO2 udledningen i transporten fra marker i Spanien til lagre i Danmark kan reduceres med hele 65% ved at ændre transportform.

Kundernes valg af varer har stor betydning for Coops klimabelastning, men med ambitionen om at levere så klimavenligt et sortiment til forbrugerne som muligt, er der også andre håndtag, der kan give markante besparelser og som ikke kræver adfærdsændringer hos forbrugeren.

Derfor har man som et led i Coops samlede klimaplan nu kigget nærmere på selve transporten af varerne. Resultatet vidner om et stort potentiale ved at ændre transportform fra Sydeuropa til Nordeuropa.

- Klimamæssigt bør vi grundlæggende spise mest muligt frugt og grønt, som er dyrket under åben himmel, der hvor det er sæson til det, hvilket det ofte er i Spanien. Det bedste vi kan gøre, er derfor at forholde os til transporten af disse vare. Hvis vi skifter transport fra lastbil til tog, viser beregninger at vi kan reducere klimabelastningen fra transporten med op til 65%. Den test går vi nu i gang med, samtidig med at vi undersøger, hvordan det vil influere på leverancekvaliteten og vores forretning, siger Klimachef i Coop, Peter Svendsen.

Druerne kører først
Testen går i gang med udvalgte varer, i første omgang druer, der lander i butikkerne i uge 35.


For at gøre det klimavenlige valg tydeligt for forbrugeren vil disse druer bære et klistermærke med teksten: 'Jeg har taget toget - for klimaets skyld'.

En eventuel meromkostning til togtransporten skal finansieres af Coops Klimapulje, hvor der årligt er afsat et større mio. beløb til at træffe nye og mere klimavenlige valg til sikring af et mere klimavenligt sortiment. Således vil druerne transporteret på tog ikke blive dyrere for forbrugeren.

Toget, der benyttes går under navnet CoolRail og er specifikt designet til at fragte friskt producerede råvarer klimavenligt fra syd- til Nordeuropa.

I testen transporteres druerne på tog fra Spanien til Köln i Tyskland. Såfremt testen er en succes forventes udvalget af tog-varer at blive betragteligt større til næste år ligesom endestationen forventes at blive i Danmark.

Testen med transport af udvalgte varer fra Spanien er en del af Coops klimastrategi og bidrager til målsætningen om at reducere klimabelastningen, relateret til varesalget, med 1.000.000 tons i 2030.

-lipe

 

25/8 2020
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed
  • Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    Continental vokser i et marked præget af nye krav og prispres

    transport ›Større produktudbud, øget konkurrence fra budgetsegmentet og stigende fokus på totaløkonomi har i 2025 gjort dækmarkedet mere komplekst. Midt i udviklingen leverer Continental Dæk Danmark rekordomsætning og oplever stigende efterspørgsel sine ydelser
  • Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    Dansk-tysk ministerbesøg på Femern Projektet

    transport ›Den tyske forbundstransportminister Patrick Schnieder har sammen med by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) besøgt byggepladserne til Femern Bælt-tunnelen. Slesvig-Holstens transportminister, Claus Ruhe Madsen, var også med
  • Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    Skræddersyet ladekort til el-lastbiler

    transport ›DKV Mobility lancerer et nyt ladekort, som er specialudviklet til transportvirksomheder, der kører med el-lastbiler
  • Pedalkraft-Prisen er uddelt

    Pedalkraft-Prisen er uddelt

    transport ›Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris 2026. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode
  • Varevogne forbundet på få minutter

    Varevogne forbundet på få minutter

    transport ›Webfleet har indgået et partnerskab med Volkswagen Group Info Services. Via OEM.connect, Webfleets program for fabriksintegreret ''connektivitet'', kan flådeoperatører nu forbinde de fleste af Volkswagen Groups bilmærker direkte til Webfleet
  • Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    Renteq konverterer dieselkøretøjer til el

    transport ›For nylig trillede Renteq Automotives første konverterede kassevogn på gaden i Hovedstadsområdet. Sprinteq hedder den, og er en brugt Mercedes Sprinter, diesel, som er konverteret til el