Dansk transportvirksomhed veksler nedgang til markant vækst

Dansk transportvirksomhed veksler nedgang til markant vækst

Uno Transport strømlinede forretningen og præsenterer markant vækst i indtjeningen i et netop offentliggjort regnskab for 2019

For tre år siden fremlagde Transportvirksomheden Uno Transport for første gang et årsregnskab langt under forventning. Siden opstarten i 1999 havde virksomheden ellers redet på en bølge af succes, men nye konkurrenter på det Østeuropæiske marked og blind tro på egen succes var udslagsgivende for et massivt indtjeningsdyk i 2017.

Sidenhen er nedgang vendt til overskud igen. I det netop offentliggjorte regnskab for 2019, præsenterer Uno Transport en fortjeneste, der samlet er steget med 151 procent i perioden 2017-2019. Et overskud, som ifølge Kim Uno Mogensen, der er direktør hos Uno Transport, er et resultat af blandt andet strategiske til- og fravalg og en generel strømlining af virksomheden og dens services og kernekompetencer.

- Nedturen i 2017 fik os til at gentænke vores forretning. Dels ved at gennemgå og skære ned på vores udgifter, og dels ved at udvide og skærpe vores kernekompetencer og services, så vi kan tilbyde kunderne endnu bedre og mere agile løsninger. Det har fået os på ret kurs, og vi er igen tilbage, hvor vi ønsker at være indtjeningsmæssigt, fortæller han.  

Flere specialopgaver

I dag har virksomheden udvidet forretningen til at omfatte flere specialopgaver for kunderne. Det kan være alt lige fra de små og skræddersyede projekter som at flytte en fabrik fra et land til et andet, til oversize transport på åbne trailer og crosstrade af mange forskellige varer, som går på tværs af europæiske landegrænser uden nødvendigvis at runde Danmark undervejs.

- Transport til og fra Danmark, Baltikum og Rusland vil fortsat udgøre vores kerneområde, men vi har set værdien i at være langt mere omstillingsparate. Derfor fylder special- og projektopgaver nu væsentligt mere i ordrebogen end tidligere. På et marked med mange tunge spillere, kan vi med vores stærke internationale netværk og mange års erfaring tilbyde effektive og kundenære løsninger på store som små problemstillinger, som andre aktører enten ikke kan eller vil løse, siger Kim Uno Mogensen. Han tilføjer:

- Inden krisen i 2017 havde vi ikke nok fokus på at følge og optimere på økonomien, da vi efter en lang årrække med vind i sejlene automatisk var overbeviste om, at vi tjente penge. Vi har derfor arbejdet hårdt på at minimere vores udgifter og strømline vores arbejdsopgaver- og processer. Resultatet er en langt sundere forretning, siger Kim Uno Mogensen.

Kundeoplevelsen er i fokus

Umiddelbart inden coronapandemiens udbrud var Uno Transport klar til at udvide deres projektrepertoire efter tre års genopbygning af forretningskonceptet. De planer er midlertidigt sat på standby på grund af coronaens betydning for Uno Transports kunder. Fokus er i stedet rettet mod at fastholde den positive udvikling, som virksomheden har haft siden krisen i 2017.  

- Der har været færre projekter under coronakrisen, så vores fokus er nu på at komme endnu tættere på vores kunder og se på, hvilke andre koncepter og løsninger, vi kan tilføje til samarbejdet. Af erfaring har vi lært, at det går stærkt med vigende resultater, hvis man ikke holder hånden på roret hele tiden, og netop derfor har vi ekstra skarpt øje på bundlinjen og på at pleje vores eksisterende kunderelationer, siger Kim Uno Mogensen.

-hawin

4/11 2020
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage