David Cuenca bliver ny direktør for CHEP Europe

David Cuenca bliver ny direktør for CHEP Europe

Logistik- og forsyningskædeeksperten CHEP har netop meddelt en ændring i ledelsen for sine europæiske forretningsaktiviteter

Brambles-koncernen, som CHEP er en del af, har med virkning fra 1. juli 2020 udnævnt David Cuenca, der i øjeblikket leder virksomhedens forretninger i Latinamerika, til direktør for CHEP Europe.

Udnævnelsen kommer efter Michael Pooley, den nuværende direktør for CHEP Europe, fratrådte stillingen efter mere end 17 år i virksomheden.

Brambles’ CEO, Graham Chipchase, udtaler:

- Vi er glade for at præsentere David som den nye direktør for CHEP Europe. Han har været direktør for CHEP Latin America siden juli 2018 og har gjort et fremragende stykke arbejde med at lede teamet gennem en periode med betydningsfulde forretningsmæssige, kommercielle og kulturelle forandringer, styrke forholdet til nøglekunder og give vores teams energi. Han er meget respekteret blandt både kolleger og kunder.

Graham Chipchase kommenterede Michael Pooleys afgang således:

- I løbet af sine fem år som direktør for CHEP EMEA og direktør for CHEP Europe har Mike ledet regionen i en periode med stærk vækst og ekspansion. Han har også opbygget en mangfoldig, værdibaseret kultur og fokuseret på at udvikle mennesker på alle niveauer, så han efterlader sig en fantastisk arv. Hele Brambles-familien vil savne Mike, og vi ønsker ham og hans familie alt godt for fremtiden.

David Cuenca blev ansat i Brambles i 2000. Gennem de sidste par år har han haft flere lederroller, blandt andet som Country General Manager for CHEP Central Europe, Vice President og Country General Manager i CHEP Spain og Portugal samt Vice President for CHEP Southern Europe.

David Cuenca er spansk statsborger og har en uddannelse i business studies fra universitetet i Barcelona. Han har også gennemført et program i general management på IESE Business School.

David Cuenca siger:

- Jeg er meget glad for at vende tilbage til CHEP Europe. Det er et privilegium og en ære at lede så dygtig en gruppe medarbejdere i arbejdet med at støtte vores kunder i forsyningskæder i rivende udvikling. Vi har en stærk produkt- og serviceportefølje og arbejder med førende kunder og partnere på alle markeder. Det er på det fundament, at vi sammen skal føre CHEP Europe ind i en succesfuld fremtid.

-hawin

14/4 2020
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage