Færgepassagerer kan blive klogere på Østersøens økosystem

Færgepassagerer kan blive klogere på Østersøens økosystem

Scandlines har sammen med den tyske miljøorganisation NABU åbnet informationsrum ombord på Rødby-Puttgartenfærger, hvor de 5 millioner årlige passagerer kan få indsigt i farvandet og rederiets grønne ambitioner

Siden 2014 har Scandlines og Naturschutzbund Deutschland e. V. (NABU) arbejdet tæt sammen om at gøre færgedriften grønnere og mere skånsom for miljøet.

Målet er klart: en fremtid med færger, der sejler uden luftforurening og udledning af drivhusgasser. Med nye, avancerede thrustere (propeller) reduceres emissionerne allerede markant – samtidig mindskes undervandsstøjen, hvilket beskytter marsvin og andre havdyr i Østersøen.

- Scandlines og NABU ønsker sammen at skabe en kurs mod en grønnere fremtid – fra udviklingen af bæredygtige havneanlæg til en miljøvenlig energiforsyning, der skåner både klima og natur, fortæller parterne i en pressemeddelelse.

Og nu kan de ca. 5 millioner passagerer, som årligt sejler mellem Rødby og Puttgarten med virtual reality-udstillingen ”Baltic Sea Life” få et ekstraordinært indblik i den fascinerende undervandsverden i Østersøen, som er værd at beskytte.

Ønsket for parterne er, at Østersøen skal forblive et levedygtigt område for mennesker og dyr.

Kim Detloff, leder af NABU's afdeling for havbeskyttelse, forklarer:

-For NABU og Scandlines er Østersøen et unikt og værdifuldt levested – langt mere end blot en færgerute og et sted at bade. Da mennesker kun kan beskytte det, de kender, ønsker vi med den netop åbnede oplevelsesverden at give besøgende et bedre kendskab til Østersøen som økosystem.

Kim Detloff fortsætter:

Vi glæder os over dette fælles læringsrum som led i vores mangeårige samarbejde og ønsker god fornøjelse med marsvin, sæler og tangskove om bord på Deutschland.

 Den officielle åbning med repræsentanter for NABU, agenturet Kubikfoto GmbH og Scandlines fandt sted den 11. august.

Hvis tilbud på overfarten bliver godt modtaget, vil det i fremtiden også blive tilbudt på andre Scandlines-færger.

-Som en del af vores bæredygtighedsstrategi, hvor vi klart forpligter os til at beskytte Østersøregionen, er det vigtigt for os også at bidrage til miljøbevidstheden og benytte lejligheden til at tale med så mange mennesker som muligt om dette vigtige emne, siger Heiko Kähler, direktør for Scandlines Deutschland GmbH.

-lipe

 

15/8 2025
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage