Første Shell truckanlæg er klar med biobrændstoffet HVO

Første Shell truckanlæg er klar med biobrændstoffet HVO

Med introduktionen af HVO på det første Shell truckanlæg i Danmark tager DCC Energi et vigtigt skridt i bestræbelserne på at udbygge erhvervskunders adgang til HVO

Energiselskabet DCC Energi introducerer nu HVO på Shell truckanlægget i Svenstrup i Nordjylland, hvor tunge køretøjer fra 26. februar kan tanke HVO som alternativ til traditionel diesel.

I Svenstrup erstatter det biobaserede HVO dieselbrændstof det naturgasbaserede GTL dieselbrændstof, som DCC Energi lancerede i Danmark i 2016.

- Anlægget i Svenstrup er det første Shell anlæg herhjemme, der får HVO. Vores plan er nu gradvist at indfase HVO på flere af vores truckanlæg, hvor vi i dag tilbyder GTL.

- Både HVO og GTL er anerkendte, syntetiske brændstoffer, der giver erhvervskunder et godt alternativ til traditionel diesel.

- Begge brændstoffer har fordele i form af væsentlig mindre røg, lugt og færre partikler ved forbrændingen sammenlignet med diesel.

- Men HVO har den ekstra fordel, at det er baseret på affaldsbiomasse, og derfor har et betydeligt lavere klimaaftryk end diesel og GTL, forklarer Lena Løwe Sørensen, kommerciel direktør for erhvervsmarkedet i DCC Energi, der blandt andet driver Shell tankstationerne i Danmark.

Lena Løwe Sørensen, kommerciel direktør for erhvervsmarkedet i DCC Energi.

Sammenlignet med traditionel diesel er HVOs samlede CO2e aftryk op til 90 procent mindre, da det er fremstillet af 100 % biomasse.

Forkortelsen HVO står for Hydrotreated Vegetable Oil. Langt de fleste lastvognsproducenter godkender HVO til direkte anvendelse i eksisterende dieselmotorer.

HVO er fuld blandbar med diesel og det er derfor nemt og fleksibelt for erhvervskunder at skifte mellem diesel og HVO alt afhængig af, hvad slutkunderne eller de selv ønsker.

Stigende interesse for HVO
- Vi ser en stigende efterspørgsel på brændstofløsninger, der kan bistå erhvervsvirksomheder med at reducere klimaaftrykket.

- Her spiller HVO lige nu en vigtig rolle for dem, der ikke umiddelbart har mulighed for at elektrificere deres vognpark eller materiel.

- Det er også derfor, at vi nu indfaser HVO på vores første truckanlæg og lige så stille skruer op for adgangen til HVO ude langs vejene, siger Lena Løwe Sørensen.

Den afgiftsomlægning, som trådte i kraft ved årsskiftet, har helt aktuelt reduceret prisforskellen mellem diesel og HVO med 1,12 kr./liter ekskl. moms. Det vil øge interessen for HVO yderligere i Danmark, forventer DCC Energi.

Hidtil har DCC Energi fokuseret på leverancer af HVO til erhvervskunders hjemmetank.

- Men over de kommende år er planen gradvist at indføre brændstoffet på flere Shell truckanlæg, hvor der er tankkapacitet og størst potentiel efterspørgsel fra erhvervskunderne.

-hawin

 

24/2 2025
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer