Højere slidstyrke - mindre miljøbelastning

Højere slidstyrke - mindre miljøbelastning

Goodyear lancerer KMAX S fordæk og KMAX D trækdæk, GEN-2 i 17,5” og 19,5”, til erhvervskøretøjer på Solutrans 2023. I følge Goodyear forbedrer dækkene brændstofeffektiviteten og bidrager til lavere omkostninger og større rækkevidde på tværs af forskellige anvendelsesområder, også for elektriske køretøjer

Goodyear udvider sit produktsortiment som svar på de stigende markedskrav, som bl.a. omfatter det voksende behov for køretøjer med lavere miljøbelastning og de alternative fremdriftssystemers stigende popularitet.

Endvidere efterspørger mange transportvirksomheder fortsat høj slidstyrke og driftssikkerhed under forskellige vejrforhold.

De er også interesserede i potentielle omkostningsbesparelser og bæredygtighedsfordele så vel som øget rækkevidde til elektriske køretøjer.

Det skriver Goodyear i en pressemeddelelse. 

Her hedder det videre  at de nye Goodyear KMAX GEN-2 S og D i 17,5"- og 19,5"-dæk er ideele til både konventionelle og elektriske køretøjer, fordi de både forenkler dækadministrationen og gør driften nemmere.

I følge dækproducenten er det robuste og pålidelige dæk, som serien er kendt for, kombineret med nogle nye funktioner, som er designet med henblik på flådernes videre udvikling.

Robuste, pålidelige og brændstofeffektive
De nye dimensioner er baseret på den gennemprøvede KMAX-teknologi i kombination med robuste karkassekonstruktioner og et optimeret slidbanedesign. Yderligere fordele er:

Forbedret brændstofeffektivitet (Goodyear KMAX GEN-2 S og D 17,5"- og 19,5"-dæk har et C-mærke i brændstofeffektivitet)
Klar til elektrisk drift
Højt kilometertal under alle kørselsforhold
Funktionel fleksibilitet til en bred vifte af transportformer lige fra langturstransport til bytrafik
Slidstyrke under vanskelige kørselsforhold og i ekstreme klimaer
Vinteregenskaber og trækkraft i hele levetiden og i overensstemmelse med nye og kommende regler

Goodyear KMAX S og D GEN-2 er desuden udstyret med de nyeste dækteknologier til erhvervskøretøjer, bl.a. internetopkoblet RFID, som giver optimal dæksporing.

Klar til elektrisk drift

Goodyear KMAX S og D GEN-2-dæk leveres klar til elektrisk drift, hvilket betyder, at de kan håndtere elkøretøjernes øgede vægt og drejningsmoment.

Overgangen til elektrificerede flåder i både by- og regionaltrafik kræver, at man bevarer de eksisterende dækegenskaber og samtidig integrerer nye elementer, der er specielt designet til elektriske køretøjer:

For at forbedre energieffektiviteten og øge elkøretøjets rækkevidde er det afgørende at reducere dækkenes rullemodstand.
Trækdæk med ekstra stivhed i slidbanen forbedrer drejningsmomentet.
Tykke gummibelægninger på dæksiden beskytter mod slitage ved bykørsel.
En robust karkasse kan klare elkøretøjernes varierende belastning og sikrer god slidstyrke i hele dækkets levetid.

- KMAX S og D GEN-2 cementerer Goodyears position som en fremsynet spiller på markedet. Lanceringen af de nye dimensioner øger vores udbud og giver kunderne en bredere vifte af anvendelsesmuligheder så vel som større driftssikkerhedm, siger Maciej Szyma?ski, Marketing Director Commercial Europe hos Goodyear.

Det er muligt at få en førstehåndsoplevelse af Goodyears innovative løsninger til transportindustrien, på Solutrans, hvor Goodyear udstiller i hal 5, plads A031.

Det nye Goodyear KMAX S og D GEN-2 17,5”-19.5”-sortiment kommer på markedet fra 1. januar 2024.
 
-hawin

 

 
23/11 2023
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage