JYSK investerer 200 millioner euro i ungarsk distributionscenter

JYSK investerer 200 millioner euro i ungarsk distributionscenter

I denne måned starter byggeriet af et nyt distributionscenter i Ecser i Ungarn. Når det er i drift om to år, vil centret beskæftige omkring 300 personer og yderligere styrke JYSKs logistiksetup i Europa

Et antal blå containere er allerede placeret tæt på rundkørslen i Ecser nær Budapest, hvor JYSKs nye distributionscenter skal bygges. Og snart begynder store gravemaskiner at arbejde på den 560.000 kvadratmeter store grund.
JYSK udvider virksomhedens logistiksetup for at kunne levere hurtigere til kunderne i en række lande i Centraleuropa.


- Selvom coronavirus-situationen har stor påvirkning af JYSK, er det stadig vigtigt for os at investere i fremtiden. Når hverdagen vender tilbage, vil folk stadig have brug for senge, dyner og puder samt andre nødvendigheder til deres hjem. For at sikre det har vi brug for et stærkt logistiksetup, som vores nye distributionscenter i Ecser, Ungarn, vil være med til at sikre, siger Allan K. Kjærgaard, Executive Vice President Logistics i JYSK.

Tættere på kunder og butikker
Bygningerne i det nye distributionscenter – som omfatter to højlagre, dokker til lastning og aflæsning af lastbiler og kontorlokaler til administration – vil brede sig over 143.000 kvadratmeter. Højlagrene indholder 205.000 palleplaceringer til varer.

- Med udvidelsen af vores nye distributionscenter i Ecser, Ungarn, vil vi være i stand til at levere produkter meget hurtigere og mere effektivt direkte til vores kunder og til vores hundredvis af butikker. Faktisk forventer vi at spare 4,5 millioner kilometer vejtransport hvert år, hvilket er godt for både miljøet og vores evne til at levere gode tilbud til vores kunder, siger Allan K. Kjærgaard.

Det nye distributionscenter forventes at være klar til drift i midten af 2022. Når først det kører, skal distributionscentret levere varer til JYSKs kunder og butikker i Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Kroatien, Bosnien og Serbien.

Om JYSK
JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.800 butikker og 23.000 medarbejdere i 52 lande.
I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af familien bag Lars Larsen Group, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 34,7 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 28,32 milliarder DKK.

-lipe

14/4 2020
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage