Norwegian skal flyve første 'grønne' indenrigsruteNorwegians koncernchef Geir Karlsen (tv) og Niels Hemmingsen, adm. dir. i Aalborg Lufthavn

Norwegian skal flyve første 'grønne' indenrigsrute

Selskabet har sammen med sine samarbejdspartnere vundet statens udbud om at flyve med 40% Sustainable Aviation Fuel (SAF) mellem Aalborg og København. Udbuddet er det første af sin slags i EU

Fra foråret 2026 bliver Norwegians indenrigsrute mellem Aalborg og København fløjet med 40% Sustainable Aviation Fuel (SAF), i et tæt samarbejde med Aalborg Lufthavn og leverandørerne af flybrændstof AFSN, DCC & Shell Aviation Denmark.

Formålet er at øge brugen af lav-emissionsbrændstoffer og reducere CO2-udledninger set i et livscyklusperspektiv.

Ruten er det første udbud af sin art i EU og skal fungere som et pilotprojekt for luftfartens grønne omstilling.

Norwegian udbyder årligt næsten 800.000 sæder mellem Aalborg og København – svarende til cirka 4.100 afgange – hvilket gør ruten til en af Danmarks største og mest centrale indenrigsforbindelser.

- Vi er både stolte og ydmyge over, at vi i Norwegian har fået tildelt udbuddet. Jeg vil gerne rose regeringen og statsministeren for modet og ambitionerne i at lancere dette udbud. Det er et vigtigt og nødvendigt initiativ, som kan inspirere både EU og andre medlemslande til at følge efter med lignende støtteordninger, siger Sara Neergaard, Country Director, Corporate Affairs i Norwegian i Danmark.

Hun fortsætter:

-Nu handler det om at gøre projektet til en succes. Det kræver, at vi i branchen tager ansvar, og at man fra politisk hold udnytter muligheden til at opfordre andre europæiske stater til at gå samme vej. På den måde kan Danmark vise vejen og sikre, at initiativet ikke blot bliver symbolpolitik, men en reel drivkraft for den grønne omstilling i hele Europa.

Afgørende partnerskab
Samarbejdet mellem flyselskabet, lufthavnen og AFSN, DCC & Shell Aviation har været afgørende for at vinde det statslige udbud.

- Uden den etablerede infrastruktur og partnerskab havde det ikke været muligt at gennemføre projektet, lyder det i en pressemeddelelse.

Niels Hemmingsen, administrerende direktør i Aalborg Lufthavn, udtaler:

- Det er et vigtigt skridt for luftfartens grønne omstilling og et stærkt bevis på, at samarbejde på tværs af branchen kan skabe reel forandring. Sammen med Norwegian, AFSN og DCC & Shell Aviation viser vi, at grønne løsninger ikke kun hører fremtiden til – de sker også her og nu.

AFSN og DCC & Shell Aviation Denmark supplerer:

- Som infrastrukturpartner og brændstofleverandør, har vi været med til at introducere SAF i en række danske og norske lufthavne allerede. Det er derfor et naturligt skridt for os, at vi nu også kan være med på den næste fase for omstillingen som partner på den nye indenrigsrute mellem Aalborg og København sammen med Norwegian. Det et samarbejde, vi ser meget frem til og har forberedt os på i længere tid. 

Fakta om ruten:
Norwegian forventer at gennemføre omkring 93 procent af sine flyvninger på indenrigsruten fra Aalborg til København på mindst 40 procent bæredygtigt flybrændstof i perioden fra den 1. marts 2026 til den 31. december 2027.

Tildelingen er sket på baggrund af kriteriet laveste pris. Norwegian har vundet udbuddet med en tilbudspris på 8.705 kroner pr. ton sparet CO2.

Tankning af SAF vil ske i Aalborg i samarbejde med AFSN og DCC & Shell Aviation.

Norwegian udbyder årligt næsten 800.000 sæder på ruten, svarende til ca. 4.100 afgange.

Ifølge samarbejdsparterne udleder SAF omtrent samme mængde CO2 under selve flyvningen som konventionelt brændstof, men den samlede udledning er lavere, når man ser på hele brændstoffets livscyklus.

-lipe

10/10 2025
  • Vokseværk fortsætter

    Vokseværk fortsætter

    transport ›Bring fortsætter med at vokse på det danske pakkemarked. I første halvår af 2026 steg pakkevolumenerne med 16 procent sammenlignet med samme periode sidste år
  • Ny teknologi: Færre, dyre overraskelser i store vejprojekter

    Ny teknologi: Færre, dyre overraskelser i store vejprojekter

    transport ›Med hjælp fra en helikopter og et elektromagnetisk målesystem vil Vejdirektoratet få mere viden om den jord, der skal bygges veje på. Første test foregår i denne uge
  • DFDS skal have ny formand

    DFDS skal have ny formand

    transport ›Rederiets hovedaktionær Lauritzen Fonden Holding ApS har krævet, at Claus V. Hemmingsen skal skiftes ud efter ni år som formand for bestyrelsen. Tidligere CEO Niels Smedegaard bliver opstillet til medlemspost
  • Maritime uddannelser tiltrækker flere unge

    Maritime uddannelser tiltrækker flere unge

    transport ›942 studerende er netop startet på en af de fem uddannelsesinstitutioner, der tilbyder en videregående maritime uddannelser. Det er 17 procent mere end i 2022, og rederierne glæder sig efter flere års mangel på arbejdskraft
  • DEKRA Danmark og DTL indgår samarbejde

    DEKRA Danmark og DTL indgår samarbejde

    transport ›DEKRA Danmark bliver ny strategisk samarbejdspartner for DTL - Danske Vognmænd på området for uddannelse og syn. Aftalen indeholder også fælles arrangementer og faglige aktiviteter
  • Aarsleff er på sporet af logistikoptimeringer

    Aarsleff er på sporet af logistikoptimeringer

    transport ›Nye overhalingsspor ved Kalvebod skal gøre plads til flere tog, mere gods og den øgede trafik mellem Skandinavien og resten af Europa
  • 1000 ellastbiler er nået

    1000 ellastbiler er nået

    transport ›Ved månedsskiftet nåede den danske transportbranche en milepæl, da ellastbil nummer 1.000 blev registreret og taget i drift. Mercedes står for en stor del af dem
  • Tre branchepriser til Webfleet

    Tre branchepriser til Webfleet

    transport ›Webfleet, Bridgestones avancerede flådestyringsløsning, har modtaget tre branchepriser i Italien og Polen som anerkendelse af virksomhedens innovative tilgang til flådestyring og kunstig intelligens samt dens bidrag til øget trafiksikkerhed