Ny salgsdirektør hos Palcut

Ny salgsdirektør hos Palcut

Specialisten i løsninger til automatisk palletering, Palcut ved Holstebro, styrker salg og markedsføring med ansættelsen af Michael V. Jensen som salgsdirektør

Michael V. Jensen, 58 år, er per 1. marts ansat som salgsdirektør/CSO hos Palcut A/S i Borbjerg ved Holstebro. Det er en nyoprettet stilling med ansvar for Palcuts globale salg og markedsføring af friktionspapir og automatiseringsløsninger til palleteringslinjer i industrien.

Michael V. Jensens opgave bliver at fortsætte og udbygge den positive udvikling, hvor Palcut har installeret mere end 500 løsninger til primært den europæiske drikke- og fødevareindustri. Palcut er førende i Skandinavien inden for automatiseret pålægning af friktionspapir i form af mellemlægsark på paller i palleteringslinjer.

- Palcut har et stærkt koncept og en solid kundebase. Covid-19 har skabt yderligere fokus på at automatisere end-of-line palleteringen og dermed reducere bemandingen, så virksomhederne kan minimere deres sårbarhed og sikre forsyningen af fødevarer til butikkerne. Det har vist sig at være guld værd det seneste år, og denne trend vil fortsætte, fastslår Michael V. Jensen.

Michael V. Jensen har varetaget lederjobs inden for produktion og logistik, heraf de seneste 22 år inden for internationalt B2B-salg. Han kommer fra et job som direktør for produktdivisionen hos Riantics i Arden (tidligere Qubiqa Logistics), hvor han har haft fokus på den globale udvikling af forretningen og key-account management.

Tidligere har han været area sales manager hos SBS i Svendborg med ansvar for det engelske og amerikanske marked samt sales operations manager hos Dali USA Inc., hvor han gennem fire år opbyggede deres amerikanske organisation til salg af hifi-højttalere. Fra 1996-2004 var han ansat i Cerwin Vega Europe, hvor han sluttede som general manager for EMEA.

Ifølge Michael V. Jensen var det hos Cerwin Vega, at han fik interessen og lært salgshåndværket:

- Min chef sendte mig på et to måneders roadtrip i USA, hvor jeg lærte at canvasse og supportere forhandlere. Det var i høj grad learning by doing.

Michael V. Jensen er oprindeligt uddannet klejnsmed hos Epan Maskinfabrik og har senere videreuddannet sig til maskintekniker på Randers Tekniske Skole (i dag Tradium). Resten har han lært sig ud fra mottoet: Hvis andre kan, så kan jeg også.

- Potentialet for Palcuts end-of-line løsning er kæmpestort, fordi vi kan kombinere en høj grad af driftssikkerhed med markante besparelser og bæredygtighed. Jeg vil bruge hele min internationale erfaring til at styrke vores afsætningskanaler på tværs af grænserne, slutter Michael V. Jensen.

Adm. direktør i Palcut, Henrik Thulesen udtaler:

- Palcut er allerede en succes, hvor vi er vokset år for år i både omsætning og indtjening. Stillingen som salgsdirektør er nyoprettet, og med ansættelsen af Michael V. Jensen har vi fået den helt rigtige profil til at accelerere den internationale vækst og skabe øget aktivitet på en række nøglemarkeder.

-hawin

30/3 2021
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer