PostNord dropper breve og satser på pakkelevering

PostNord dropper breve og satser på pakkelevering

Ved årsskiftet leverer koncernen sit sidste brev, fyrer 1500 medarbejdere og vil i stedet fokusere på at blive danskernes foretrukne pakkeleverandør, lyder det fra PostNord. Årsagen er den stigende digitalisering af breve

I en pressemeddelelse fortæller PostNord torsdag om beslutningen om at stoppe med det, der har været virksomhedens nøglefunktion i 400 år.

- Faldet i antallet af breve er en naturlig konsekvens af den stigende digitalisering i Danmark. Siden år 2000 er antallet faldet med over 90 procent, og den nye postlov har accelereret udviklingen yderligere. I 2024 alene er antallet af breve faldet mere end 30 procent sammenlignet med året før - og det går kun én vej, lyder det i meddelelsen, som fortsætter:

-Derfor har PostNord løbende vurderet sine aktiviteter på brevmarkedet, og det har ført til en strategi, hvor ambitionen er klar: PostNord vil være bedst der, hvor danskerne har størst behov, og det er på pakker.

Konsekvenserne af flere års underskud
Kim Pedersen, administrerende direktør i PostNord Danmark, udtaler:

- Vi skal være der, hvor danskerne har mest brug for os, og i dag er hjertet af vores forretning pakker. Vi har allerede en stærk position inden for pakker, og med en voksende e-handel har vi et godt fundament for at tage yderligere del i den vækst. Det potentiale skal vi indfri og folde ud, så vi bliver endnu dygtigere til pakker til gavn for alle danskere og på tværs af Norden.

PostNord fortsætter med at omdele breve frem til den 30. december 2025, og frem til årsskiftet er der ifølge virksomheden god tid til at have dialog med, og vejlede danskerne og kunderne om, hvordan deres forsendelser kan sendes efter 2025.

I løbet af andet halvår 2025 begynder PostNord at tage de 1.500 postkasser, der i dag er placeret rundt omkring i landet, ned. Postkasserne forventes fuldt nedtaget senest ved udgangen af året. Samtidig har PostNord sikret, at de postmærker, danskerne har købt, i en begrænset periode kan refunderes i 2026.

I alt 1500 medarbejdere forventes at blive fyret, mens de resterende ca. 700 af den samlede stab vil blive tilbudt nye stillinger i koncernen.

Post Nord præsenterede i efteråret 2024 et underskud for årets tre første kvartaler på 395 mio. kr., og samlet set har koncernen haft underskud i flere år.

6/3 2025
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer