Smart Construction har gjort en forskel i byggeriet af Ringsted-Femern banenDroneflyvning har været en helt essentiel del af byggeriet af jernbanen Ringsted-Femern. Databehandling fra Scantruck har sikret, at mængden af jord hele tiden har været korrekt.

Smart Construction har gjort en forskel i byggeriet af Ringsted-Femern banen

Ved tilblivelsen af jernbanen Ringsted-Femern har jord- og anlægsentreprenør, M.J. Eriksson sørget for at klargøre jordarbejde til 30 kilometer af jernbanestrækningen på Lolland med anvendelse af Smart Construction. Det har vist sig at være en fordel

Inden man gik i gang med at grave jord af og klargøre Ringsted-Femern Banen på Lolland, var dronepiloten fra Scantrucks Smart Construction afdeling forbi for lave de første droneopmålinger af projektet.

Det gjorde, at jord- og anlægsentreprenørvirksomheden, M.J. Eriksson, havde et præcist og korrekt udgangspunkt, inden udgravningerne til jernbanen gik i gang.

Efterfølgende har virksomheden selv lavet løbende droneflyvninger, som Scantruck har databehandlet gennem Smart Construction web-platformen.

På den måde har M.J. Eriksson hele tiden kunnet holde øje med, om mængderne af jord var de helt korrekte.

Gennem de cirka to år, hvor M.J. Eriksson har været i gang med at gøre klar til jernbanen, har maskinførerne kørt knap 1,1 millioner kubikmeter jord af og det tilsvarende på igen.

Det er første gang, Steen Holm Jørgensen, projektleder hos M.J. Eriksson på Ringsted-Femern Banen, har arbejdet med Smart Construction, og han har en klar forventning om, at det ikke er den sidste.

- Vi har ud fra droneflyvninger og databehandlingen gennem Smart Construction tydeligt kunnet se, hvor meget vi har manglet at fylde på af jord på helt konkrete steder.

- Det har givet os et klart overblik, og vi er sluppet for at få en landmåler ud, som er meget tidskrævende, og hvor der ikke er garanti for, at jordbunker bliver målt korrekt.

- Med dronen og de efterfølgende databehandlinger fra Scantruck har vi fået målt præcist, så vi har vidst nøjagtigt hvilke materialer, der skulle læsses af hvor, fortæller han.

Steen Holm Jørgensen, projektleder hos M.J. Eriksson på Ringsted-Femern Banen.

Alt for meget jord
Uden droneflyvningen og databehandlingen ville det have været svært at vurdere, hvor meget volumen, der skulle læsses på konkrete steder, hvis terrænet for eksempel skråner.

- Hvis ikke vi havde haft Smart Construction, havde vi blandt andet fyldt for meget ind på vores mange udsætningsområder.

- Det er gået rigtig stærkt, og vi har haft mange maskiner i gang. Da vi havde flest, kørte omkring 35 dumpere, 8 dozere og 20 gravemaskiner på én gang.

- Den præcise data har været med til, at hver enkelt vidste lige nøjagtig hvor meget jord, der skulle køres hvorhen, og på den måde har vi sluppet for at transportere det unødigt rundt, siger Steen Holm Jørgensen.

Undervejs i anlægsarbejdet har M.J. Eriksson haft omkring 9 udsætningsområder - hver på mellem 5 og 11 hektarer, så der er tale om virkelig store områder.

Databehandling gennem Smart Construction har hele tiden præcist vist, maskinføreren hvor meget jord, der manglede at blive fyldt på.

Det er altså ikke bare lige noget, man skridter af, som Steen Holm Jørgensen udtrykker det.

Fremdriften er vigtig
- Det allervigtigste for os i det her projekt har været, at vi har kunnet se fremdriften, og hvor vi har skullet placere materialet.

- På vores løbende opfølgningsmøder har vi brugt målingerne og data, så vi hele tiden har haft et overblik over, hvor meget jord og sand, vi har brugt.

Scantrucks første lidarscanning/droneopmåling bliver brugt i forhold til slutproduktet.

Ved at kigge på de billeder kan M.J. Eriksson se præcis, hvordan de omkringliggende marker så ud, inden man gik i gang, så man kan efterlade dem i samme højde, som inden gravemaskinerne rykkede ind.

Banen er nu afleveret til sporentreprenørerne, og M.J. Eriksson forventer at være færdig med de omkringliggende områder og marker omkring sommer.

-hawin

 

 

23/8 2024
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage