SpaceInvader bliver leverandør til norsk logistikkæmpe

SpaceInvader bliver leverandør til norsk logistikkæmpe

Posten Norge AS, som også indbefatter Bring i Norge, har netop taget SpaceInvaders løsning i brug. Med det danske, modulære transportsystem vil Posten Norge reducere antallet af køretøjer og containere og koncernens CO2-udledning

Posten Norge er den fjerdestørste post-og logistikaktør i Norden, og med aftalen
virksomheden trop med andre, store, nordiske logistikkoncer eksempelvis PostNord Logistics, som SpaceInvader indgik en koncernaftale med i maj sidste år.

Med bedre pladsudnyttelse øger vi kapaciteten i vores lastbiler samtidig med at vi reducerer antal køretøjer og containere på vejen. Vi opretholder den nuværende kvalitet i vores leverancer, og baseret på erfaringer fra Nord-Norge har jeg tro på, at dette kan reducere brugen af mange køretøjer, når vi nu får dette på plads flere steder i landet, fortæller Inge Seljeset, som er distriktschef i Posten Norge med ansvar for linjetrafik.

System afprøvet på fem lokationer
Målet er både at reducere antallet af køretøjer på vejene og koncernens CO2-udledning. Posten i Norge og Bring har testet SpaceInvader systemet i 2020 og har altså nu indgået en aftale med SpaceInvader, efter at have afprøvet pallesystemet i logistikkæderne på fem forskellige lokationer i Norge.

-Vi er sat i verden for at hjælpe virksomheder med at skabe en mere cirkulær og bæredygtig transportøkonomi. Det er særdeles udfordrende at omstille den tunge transport - men vi har nu bevist, at det er muligt at skabe grønne gevinster i logistikkæderne hos nogle af de helt store operatører i Norden, fortæller CEO i SpaceInvader Steen Frederiksen, og henviser til eksisterende aftaler med selskaber som ASKO, Blue Water Shipping og PostNord Logistics.

Inden for kort tid har nogle af Nordens allerstørste logistikoperatører taget SpaceInvaders optimeringssystem i brug og de store går altså forrest, når der skal hentes klima- og bundlinje gevinster gennem pladsoptimering.

-Vi er stolte over at have udviklet SpaceInvader til at kunne skabe direkte økonomisk- og miljømæssig værdi fra dag ét, også hos de allerstørste operatører. Dét at kunne spare plads, penge og CO2 og få afkast med det samme, rammer direkte ind i operatørernes ønske om at skabe lønsomme miljøinvesteringer og samtidigt bidrage til den grønne omstilling, tilføjer Steen Frederiksen.

Om SpaceInvader
Dansk virksomhed, som har udviklet det banebrydende modulære transportsystem, 'SpaceInvader'. Systemet består af et pallestativ, der gør det muligt at dobbeltstable gods stabilt ved at udnytte højden optimalt under transport. Løsningen reducerer både lager- og transportomkostninger, forbedrer ergonomien og gør logistikbranchen mere bæredygtig. Det er SpaceInvaders vision at indføre en ny standard for stabling af paller, der bliver lige så skelsættende for transport, som containeren var for shipping.

 -lipe

 

Læs mere om transport & distribution

18/5 2021

Arbejdsbeklædning

Fødevaretransport

International Transport

Messer

National distribution

Pakkedistribution

Tempereret lager logistik

Tilføj dit firma her.
Send en mail.