Tonstung lageropbevaring af CO2 i undergrundenklima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Tonstung lageropbevaring af CO2 i undergrunden

Ny bred aftale baner vejen for fangst af mindst 34 millioner tons CO2. Aftalen skaber større sikkerhed for fuld fangst og lagring af CO2 allerede fra 2029. Det fjerner samtidig forhindringer og skaber klarhed om etablering af både rør og transport af CO2 og udvikling af CO2-lagre

Det skriver Klima, -Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse. Heri hedder det videre at der dermed ingen vej er uden om CO2-fangst og lagring (CCS), når vi skal nå både danske og europæiske klimamål.

Derfor er regeringen og partierne Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet blevet enige om at styrke vilkårene for CO2-fangst og lagring i Danmark, så de barrierer, der lige nu forhindrer de nødvendige investeringer i både fangst, transport og lagring af CO2, fjernes, så tempoet på og omfanget af CO2-fangst og lagring kan sættes op.

- Det er helt afgørende for opfyldelsen af både vores og Europas klimamål, at vi får CO2-fangst og lagring op i fuldskala i Danmark. Vi har heldigvis virksomheder, som gerne vil investere, men lige nu er bremset af en række uklarheder og barrierer. Det er min opgave at minimere både risici og usikkerheder på vej mod 2030.

- Det er præcis det, vi gør, ved at styrke vilkårene for CCS i Danmark. På den måde øger vi sikkerheden for, at CCS hiver de nødvendige reduktioner hjem. Det er klimahandling, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Samlingen af midlerne fra CCUS-puljen og Grøn skattereform-puljen forventes i alt at give en reduktion på mindst 34 millioner tons CO2 over den 15-årige periode.

I alt vil udbuddenes økonomiske størrelse være cirka 26,8 milliarder kroner fordelt på to udbudsrunder, der løber i 15 år frem for 20. Det betyder, at der fremrykkes CO2-reduktioner efter 2030.

Udbuddenes størrelser giver også flere aktører mulighed for at byde, hvilket øger sikkerheden for, at CCS kan bidrage med sin andel til klimamålene. Det samme gør udbudskravet om fuld fangst fra første januar 2029 i stedet for 2030.

Aftalen sætter også gang i arbejdet med Danmarks første hovedlov om transport af CO2.

Loven skal sikre både tydelige og ensartede regler for transport af CO2 via rør, uanset om det skal lagres eller anvendes til f.eks. PtX, og samtidig gøre det muligt for både statslige og private markedsaktører at eje og drive rør til CO2-transport.

Aftalepartierne er enige om at fortsætte modellen med 20 procent statsligt medejerskab gennem Nordsøfonden i de fremtidige lagringslicenser. Modellen sikrer, at danskerne også får del i gevinsten ved at stille undergrunden til rådighed til lagring af CO2.

Udspillet vil også bidrage til at hjælpe langsigtet anvendelse af CO2 (CCU) på vej, da fangst- og transportinfrastrukturen på mange punkter er den samme for CCU.

Samtidig gives der i udbuddene en vis fleksibilitet for udtrædelsesmuligheder efter 2030, der vil gøre det muligt at træde ud af kontrakten, hvis kontraktindehaver f.eks. ser en bedre forretning i at sælge CO2 til anvendelsesformål.

-hawin

21/9 2023
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage