Transportmessen klar med sceneprogrammet Hovedscenen var også på 2023-udgaven af Transportmessen et horisontudvidende tilløbsstykke. (Foto: MCH/Lars Møller.)

Transportmessen klar med sceneprogrammet

Lærerige og udfordrende indlæg og spændende debatter om blandt andet fremtidens transport og drivmidler er i vente, når Transport 2025 samler toneangivende aktører på messens hovedscene

Den grønne omstilling kommer i fokus på Transportmessens hovedscene, når der eksempelvis dykkes ned i såvel ESG-rapportering som vejafgiften.

Samtidig beskæftiger programmet sig blandt andet med rekruttering, sikkerhed og AI, og scenen har dermed bred relevans for transportbranchen.

- Sammen med vores arbejdsgruppe, der virkelig har fingeren på pulsen i branchen, har vi bestræbt os på at skabe et både aktuelt og fremsynet program, der samlet set appellerer til alle inden for branchen, og vi glæder os meget til at se programmet udfolde sig.

- Publikum kan se frem til at opleve en lang række prominente aktører, der på scenen deler ud af deres store viden - og netop vidensdeling har jo enorm betydning i disse år, hvor udviklingen går så stærkt, som det er tilfældet, konstaterer Nikolaj Pagh, projektleder, Transportmessen.

Han takker alle involverede for opbakningen og samarbejdsviljen og oplyser, at der vil være 8-10 oplæg torsdag og fredag og lidt færre lørdag.

Hovedscenens program, der er tæt på at være færdigudformet, kan ses på messens hjemmeside.  

Stærkt besatte åbningsdebatter
Programmet på hovedscenen lægger stærkt fra land med to åbningsdebatter, der beskæftiger sig med henholdsvis 'Vognmandens hverdag' og 'Udfordringer og muligheder i transportbranchen'.

I førstnævnte, der modereres af journalist Cecilie Beck, deltager Michael Møller Nielsen, administrerende direktør, Dansk PersonTransport, Erik Østergaard, administrerende direktør, Dansk Transport og Logistik, og Stefan Schou, administrerende direktør, International Transport Danmark.

Dernæst gælder det altså 'Udfordringer og muligheder i transportbranchen', der har deltagelse af Hakon Iversen, branchedirektør, Dansk Industri, og Mads Rørvig, administrerende direktør, Mobility Denmark.

Derudover venter altså en lang række oplæg, der blandt andet går i dybden med elektrificering, depotladning og ladeinfrastruktur i det hele taget, fremtidens chauffører, el-lastbiler samt turist- og fjernbusser.

Transport 2025 finder sted 3.-5. april i MCH Messecenter Herning. 

-hawin

25/3 2025
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage