Udvidelse af Rute 15 styrker erhvervstrafikken

Udvidelse af Rute 15 styrker erhvervstrafikken

Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har fundet yderligere godt 200 mio. kr. til udvidelsen af Rute 15 - strækningen mellem Røgind og Herning. Det vækker glæde på rådhuset i Ringkjøbing

Folketingets forligskreds bag den nationale Infrastrukturplan 2035 har valgt at allokere yderligere 203 mio. kr. til 2+1 udbygningen af Rute 15 på strækningen mellem Røgind ved Ringkøbing og Herning.

Pengene, der ifølge Transportministeriet skal sikre den fulde udbygning af delstrækningen fra Røgind til Lervangvej/Attenagrevej, kommer fra Infrastrukturplan 2035\'s \'Pulje til bedre trafikal sammenhæng mellem land og by\', og hæver det samlede anlægsbudget for udvidelsen af vejen til 1.330 mia. kr.

På rådhuset i Ringkøbing er borgmester Hans Østergaard glad for den ekstra bevilling:

- Rute 15 er den primære vejforbindelse mellem Ringkøbing og Herning, og strækningen har stor betydning for erhvervstransport, såvel som for pendlere ind og ud af kommunen, turister og borgere. Jeg er rigtig godt tilfreds med, at forligskredsen har lyttet til byrådet og har fundet de ekstra penge, siger Hans Østergaard.

Da Infrastrukturplan 2035 blev offentliggjort i juni 2021, inkluderede den en fuldt ud udbygget strækning mellem Røgind og Herning.

Men i Vejdirektoratets endelige indstilling til transportministeren i marts måned i år om udbygningen af Rute 15, havde prisstigninger udhulet den oprindelige plan, så flere vigtige delprojekter var taget ud.

I en skriftlig henvendelse til forligskredsen samt til transportministeren, Folketingets Transportudvalg og Vejdirektoratet appellerede et enigt byråd derfor i august måned til, at i alt fire delprojekter igen skulle indgå i udbygningen af vejen, så udvidelsen af Rute 15 bliver fuldt udbygget til en 2+1 vej med hankeanlæg på strækningen mellem Røgind og Herning.

Opbakning fra erhvervslivet
Byrådet, der blev bakket op af støtteerklæringer fra Vestas, Green Power Denmark og Dansk Erhverv, pegede samtidig på, at delprojekterne kunne finansieres af regeringens råderum eller via infrastrukturplanens pulje til bedre trafikal sammenhæng mellem land og by.

Delprojekterne inkluderede den ca. 6 km lange strækning mellem Attenagrevej og Røgind samt flere kryds, som var nedprioriteret til almindelige 3-benede kryds i stedet for hankeanlæg. Disse hankeanlæg er ikke inkluderet i det øgede anlægsbudget.

- Vi er taknemmelige for, at der nu er fundet midler til strækningen Attenagrevej-Røgind som har været vigtigste prioritet, siger Hans Østergaard og tilføjer:

- Vi vil senere gøre et forsøg på at finde de nødvendige midler til hankeanlæg og P-plads i Brejningkrydset, hankeanlæg ved Vorgod-Barde og ekstra overkørsel ved Videbæk.

- Hele udbygningen af hovedvej 15 har været udfordret af inflation og prisstigninger. Det har været en svær kamp at komme i mål. Jeg glæder mig meget over, at det nu er lykkedes at finde midlerne til at gøre ruten helt færdig fra Attenagrevej til Røgind Kro. Det skaber en helhed i projektet, som jeg mener er afgørende for den fremkommelighed, der er så afgørende for borgere, turister og virksomheder, siger Søren Elbæk, 1. viceborgmester og formand for kommunens Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalg.

Også han er glad for at se, at Christiansborg har lyttet til byrådet og til erhvervslivets interesser:

- Jeg synes da bestemt, at den landspolitiske vilje til at imødekomme Ringkøbing-Skjern Kommune i denne sag vidner om, at der nu bliver lyttet til vores område. Det glæder mig meget, siger Søren Elbæk.

Han peger på, at de 203 mio. ekstra kr. til udvidelsen af Rute 15 udgør tæt på halvdelen af det samlede beløb på godt 513 mio. kr., som forligskredsen i år har valgt at udmønte fra Pulje til bedre trafikal sammenhæng mellem land og by.

Ifølge Vejdirektoratet vil udbygningen af Rute 15 stå færdig i 2028.

-hawin

 

15 nye vejprojekter fra Land & By-puljen sættes i gang
Mere end 500 millioner kroner udmøntes i regi af Infrastrukturplan 2035 til mindre vejprojekter, der skal sikre fremkommelighed og forbedre trafiksikkerheden.

Med Infrastrukturplan 2035 blev det besluttet at lave en pulje på 3,5 milliarder kroner, der løbende kan udmøntes til mindre vejprojekter, som bidrager til bedre sammenhæng mellem land og by.

Der udmøntes hvert efterår midler fra puljen, og i år er der udmøntet 513,1 millioner kroner. Det er både projekter, som Vejdirektoratet indstiller og øvrige forslag. Prioriteringen af projekterne baseres på forskellige parametre, blandt andet registrering af trængsel, barriereeffekter, trafikuheld og uhensigtsmæssig trafikantadfærd. Derudover prioriteres projekter, der understøtter mobilitet mellem land og by og sammenhængen mellem stats- og kommuneveje.

Følgende projekter sættes i gang:

    • Ombygning af rundkørsel til signalreguleret F-kryds ved Aalborgvej/Nordre Ringvej, Viborg
    • Udvidelse af rundkørsel ved Drøwten, Struer
    • Rundkørsel ved Mariagervej i Randers
    • Etablering af to shunts ved Skødstrup TSA 16, Djurslandmotorvejen
    • Udvidelse af frakørselsramper ved Lystrup, TSA 18 Djursland
    • Årslev, TSA 11, Østlig rampekryds
    • Krydsombygning Volderslev
    • Sydmotorvejen - Krydsombygning ved TSA 33 Lellinge
    • Klimasikring af Guldborgsundtunnelen
    • Samkørselspladser ved Randers
    • Fordyrelse af Hillerødmotorvejens forlængelse som følge af Udvidelse af Overdrevsvejen
    • Rute 15, 2+1 vej mellem Langerdalvej og Røgind
    • Østvendte ramper ved Knabstrup Møllebakke
    • Lokalvej i Jyderup
    • Mulighed for etablering af omkoblingspladser ved Odense og i Trekantsområdet 

 

(Kilde: Transportministeriet)

 

 

12/10 2023
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport
  • Hver anden nye varebil kører på el

    Hver anden nye varebil kører på el

    transport ›Elektrificeringen satte ny rekord i august, når det gælder nye varebiler på vejene. Til gengæld faldt antallet af nye, eldrevne lastbiler
  • Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    transport ›Webfleets Fleet Insights og Asset Management 360 hjælper transportvirksomheder med at omsætte data om køretøjer og aktiver til bedre indsigt, hurtigere beslutninger og mere effektiv drift. De bliver vist på IAA Transportation 2026
  • Rift om lagerlokaler i Horsens

    Rift om lagerlokaler i Horsens

    transport ›2026 har budt på rekordmange lejeaftaler inden for lager og logistik hos Nordicals Horsens – inklusive årets største udlejning i hele landet
  • AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    transport ›En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer