Robotterne skal rykke udenfor fabriksgulvet

Robotterne skal rykke udenfor fabriksgulvet

Teknologisk Institut vil i en ny resultatkontrakt bane vejen for, at robotter kan rykke ud fra fabrikkerne og arbejde udenfor beskyttede miljøer. To-årigt projekt har fået knap 5 millioner offentlige støttekroner

Hvad har fødevareproduktion, sundhedspleje og vedligeholdelse af infrastruktur til fælles? Det er alle sammen områder, der er kendetegnede ved øget krav til produktivitet, hårdt og nedslidende arbejde og en stigende udfordring med mangel på arbejdskraft.

Derfor vil Teknologisk Institut i en ny resultatkontrakt, Emerging Robotics, i samarbejde med industrien udforske potentialet for robotteknologi i de tre områder og udvikle, demonstrere og formidle teknologier, der kan muliggøre brugen af robotteknologi.

- Omgivelserne er desværre ofte en stor barriere, når det kommer til robotløsninger uden for fabriksgulvet som f.eks. landbrug, energi, og gartneri, der foregår udendørs. Her kan vind, luftfugtighed, lysforhold og adgangsforhold vanskeliggøre
idriftsættelse af robotter, og det stiller nogle nye krav til robotteknologien, fortæller Thomas Sølund, der er faglig leder hos Teknologisk Institut.

Teknikker til navigation
- Det kræver f.eks. udvikling af avancerede teknikker til navigation i meget ustrukturerede miljøer ved at benytte kunstig intelligens, avancerede planlægningsalgoritmer og computer vision. Samtidig er sikkerhedsgodkendelsen af robotter uden for fremstillingsindustrien udfordrende, da der ikke altid findes robotter, som en sikkerhedsgodkendelse kan baseres på, tilføjer han.

Ifølge prognoser fra 'International Federation of Robotics' (IFR) vil antallet af den type robotløsninger uden for den traditionelle fremstillingsindustri, også kaldet servicerobotter, stige med 20-25 procent i 2020 - en vækst Danmark kan blive en del af.

Fremstillingsindustrien skal eksportere viden
Et af målene i projektet er derfor, at Teknologisk Institut skal opbygge viden og teknologikomponenter, der kan understøtte de små- og mellemstore virksomheder i udviklingen af nye robotløsninger - et tiltag, som møder stor opbakning.

- Med Danmark som stolt landbrugssamfund synes jeg, det er yderst relevant at sikre en rentabel drift og dermed eksportere viden fra fremstillingsindustrien til landbruget, med de udfordringer det giver, udtaler Maria Windt Jul, der er videnscenterchef hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, på Bedreinnovation.dk om projektet og uddyber:

- Ligeledes ser vi, at der er en stigende interesse og et behov for langt flere automationsløsninger i sundheds- og velfærdssektoren - områder der både kan sikre bedre arbejdsmiljø for de ansatte, men også bedre service og kvalitet for borgeren.

Emerging Robotics, som varer to år, har fået bevilliget 4.845.000 kr. pr år. fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

-lipe

6/5 2019
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion
  • Ny reachtruck fra Jungheinrich

    Ny reachtruck fra Jungheinrich

    truck ›Med den nye ETV 4i, der har en lastekapacitet på 1,4 til 2,5 ton, lancerer Jungheinrich en kraftfuld reachtruck, der er gennemgående designet med henblik på maksimal produktivitet. Kunderne har kunnet bestille den nye reachtruck fra den 1. september 2026
  • Dobbelt jackpot på lageret

    Dobbelt jackpot på lageret

    truck ›Gaffeltruckproducenten Clark lancerer en ny serie elektriske højløftspalletrucks med lithium-ion-teknologi. Seriens seks modeller med lastekapaciteter fra 1200 til 1600 kg er målrettet transport, stabling og ind- og udlagring i industri, detailhandel og logistik
  • N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    N.C. Nielsen lancerer Konecranes Generation D

    truck ›En helt ny platform til tung intern transport, containerhåndtering og terminaldrift er nu på markedet. Den helt store nyhed er en elektrisk reachstacker
  • Der er gået mode i AI

    Der er gået mode i AI

    truck ›Bestsecret vælger Nomagics AI-baserede robotteknologi til at udvide sin højvolumen-ordreafvikling inden for modebranchen
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden