Dachser satser på trailere med mere plads

Dachser satser på trailere med mere plads

Løbende udskiftning af sættevogne i forretningsenheden European Logistics optimerer kapacitetsudnyttelsen og mindsker samtidig klimaaftrykket for den enkelte transport

Siden april 2021 har alle Dachsers nyindkøbte sættevogne i Tyskland været såkaldte megatrailere. De har plads til mere gods, selvom de har samme længde og bredde som traditionelle sættevogne. Derved opnår logistikudbyderen bedre brændstoføkonomi med megatrailerne, især over lange afstande.

Udskiftningen af hele den tyske vognpark med i alt omkring 680 nye megatrailere vil efter planen være fuldført i 2027. I de kommende år vil Dachser også begynde at udskifte sine vognparker i de 24 andre europæiske lande, hvor virksomheden er repræsenteret med vejtransport via European Logistics.

De såkaldte megatrailere har samme længde og bredde som en traditionel sættevogn, og deres samlede højde holder sig under de 4 meter, som er den maksimalt tilladte højde på køretøjer i Tyskland. De tilbyder 20 centimeter mere plads i højden indvendigt, fordi lastrummet starter knap 100 centimeter over vejoverfladen.

Det svarer til i alt 8 kubikmeter mere lastrum. Med muligheden for at laste 2 dæk har en megatrailer plads til 67 europaller. Dermed har den næsten samme kapacitet som en lastbil med to veksellad, men da sidstnævnte har plads til fem paller flere end megatraileren, vil det fortsat være Dachsers foretrukne løsning indtil videre.

Op til 18 procents bedre kapacitetsudnyttelse 
-Det er normalt ikke den maksimalt tilladte totalvægt på 40 tons, der sætter grænsen i forhold til stykgods, men lastrummets rumfang.Større lastrum er ensbetydende med bedre kapacitetsudnyttelse – når vi taler megatrailere, kan det være helt op til 18 procent. Det er effektivt og også godt i forhold til at mindske CO2-udledningen, da vi kan nøjes med færre ture, forklarer Christian Schütz, som er Department Head Technics/Technical Purchase hos Dachser.

-Dachser gik forrest med indførelsen af veksellad for 50 år siden, og det er fortsat normen med hensyn til
lastrumseffektivitet. I dag ønsker vi at blive den første store udbyder af stykgodstransport i Europa, der anvender megatrailere i stedet for traditionelle sættevogne, fortæller Alexander Tonn, COO Road Logistics hos Dachser. Han fortsætter:

-Megatrailere er dyrere i indkøb, men merudgiften tjener sig hjem i løbet af deres levetid på grund af den større omkostningseffektivitet. Derudover bidrager dette fremskridt inden for proceseffektivitet til vores langsigtede strategi for klimabeskyttelse.

Denne strategi er udtryk for Dachsers fokus på effektiv logistik og teknologisk innovation. Virksomheden mener, at det er den eneste måde, hvorpå Parisaftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 2 grader og EU's og mange andre landes klimabeskyttelsesmål kan nås på mellemlang og lang sigt. Derfor samarbejder Dachser med kunder og partnere, der også er ivrige efter at have aktiv indflydelse på, hvad logistikbranchen foretager sig i forhold til at indføre lav- og nulemissionsteknologier. Dachsers indsats for klimabeskyttelse fokuserer på fire hovedindsatsområder, nemlig proceseffektivitet, energieffektivitet, forskning og udvikling samt virksomhedens sociale ansvar. Sidstnævnte dækker over et tilsagn i forhold til samfundsmæssige og sociale spørgsmål, der rækker ud over Dachsers egne direkte forretningsinteresser.

-lipe

2/6 2021
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage