Dansk Byggeri: Udskydelse af plan for infrastrukturen gør os fattigere

Dansk Byggeri: Udskydelse af plan for infrastrukturen gør os fattigere

Spildtid i trafikken er penge ud af vinduet. Men trængslen på vejene stiger, og tog og busser fungerer ikke optimalt. Derfor er der brug for at fremskynde de store vej-, jernbane- og broprojekter - ikke at forsinke dem yderligere, mener Dansk Byggeri

Opfordringen kommer efter, at transportminister Benny Engelbrecht har meldt ud, at samtlige projekter nu skal regnes igennem igen for konsekvenser for klimaet. Og at det derfor vil tage længere tid at udarbejde en ny investeringsplan for infrastrukturen frem mod 2030.

Ministeren kommer med sin melding i et interview med Licitationen - Byggeriets Dagblad. Men det er den forkerte vej at gå, siger branchedirektør for Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri, Henrik Friis.


- Et smidigt arbejdsmarked fungerer kun, hvis virksomhederne har mulighed for at tiltrække de rette medarbejdere, som kan pendle mellem hjem og arbejde. Men trængsel sætter en effektiv stopper for mobiliteten i samfundet og dermed muligheder for at få ledige stillinger besat. Det betyder samtidig dyrere transport og dårligere logistik for virksomhederne. Og i sidste ende går det ud over vækst og beskæftigelse, hvis vi ikke får udbygget og vedligeholdt infrastrukturen bedre og hurtigere, siger Henrik Friis.

Trængsel på vejene koster 24 milliarder om året
Vejdirektoratet kortlagde i foråret den samlede trængsel på vejene og dokumenterede, at vi allerede i dag spilder, hvad der svarer til 60.000 fuldtidsstillinger, fordi det er langsommeligt og besværligt at komme frem. Det koster samfundet 24 milliarder kr. om året, og situationen bliver værre og værre. Trængslen på vejene stiger alene 4-5 procent hvert år. Og i togtrafikken koster forsinkelser 2,4 milliarder kr. om året.

- Jo længere vi venter, jo større bliver regningen. Alle projekter hvad enten det drejer sig om veje, jernbaner, broer, tunneller, nye stationer, cykelstier eller initiativer til bedre trafiksikkerhed og støjbekæmpelse er gennemregnet og analyseret på kryds og tværs - også for miljøpåvirkninger. Til gengæld skal vi se på, hvordan selve byggeriet af nye veje, jernbaner, broer og lignende kan belaste klimaet mindst muligt, eksempelvis med grøn asfalt og beton med et lavt CO2 aftryk, siger Henrik Friis.

Han mener ikke, at der er modsætninger mellem en moderne og velbygget infrastruktur og klimaet. Tværtimod kan en effektiv infrastruktur med den nødvendige kapacitet sikre de bedste transportsystemer, der mindsker CO 2-udledningen.

- Omstillingen af transportsystemerne kræver blandt andet udfasning af dieselkøretøjer og ikke mindst omstilling af jernbanen, så den bliver mere attraktiv for passagererne. Det er langt vigtigere end at udskyde den helt nødvendige udbygning af infrastrukturen, som i sidste ende kommer til at koste os vækst og velstand, siger branchedirektør for Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri Henrik Friis.

-lipe

14/8 2019
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage