Der er brændstof nok

Tankstationer, depoter og raffinaderier har indført en række tiltag, der skal sikre leveringen af brændstof til vareudbringning og befolkning under Corona-krisen

Corona-virussen (COVID-19) betyder, at vi lige nu har en speciel og alvorlig situation i Danmark. De virksomheder, der leverer brændstoffer bakker naturligvis fuldt op om myndighedernes tiltag, så vi sammen kan komme bedst muligt igennem denne krise.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Drivkraft Danmark, der er branche- og arbejdsgiverorganisation for selskaber, der leverer energi til mobilitet, opvarmning og proces med alle Danmarks tankstationer og raffinaderier som medlemmer samt LPG-branchen. Branchen leverer 99 % af energien til transporten og 40 % af det samlede danske energiforbrug.

Som branche- og arbejdsgiverorganisation har Drivkraft Danmark et særligt ansvar for, at samfundet holdes kørende, og at befolkning og virksomheder har adgang til brændstof – landet over.

Og meldingen er altså klar: Der er brændstof nok, og der er ingen udfordringer på brændstofslagrene i forhold til at følge med.

Samtidig har raffinaderier, depoter og tankstationer iværksat en række tiltag, der skal bidrage til at minimere risikoen for smittespredning og samtidig sikre drift og levering af varer og brændstoffer til danskerne:

Tankstationer:

* Alle tankstationer er åbne. Kunder skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum – herunder god håndhygiejne

* Hensyn til de andre kunder vises ved altid at holde afstand

* Skærpede regler for medarbejdere på tankstationer om kontakt med hinanden

* Ekstra rengøring i butik, toiletter og på forpladsen

* Mulighed for håndvask og afspritning

Depoter og raffinaderier:

* Skærpede regler for tankbilschauffører – ingen mulighed for fysisk kontakt til personale på depoterne

* Skibsanløb til raffinaderierne og depoterne sker under skærpede regler vedrørende mulighed for fysisk kontakt, rengøring, hygiejne etc.

* Løbende dialog med produktleverandører omkring skibsanløb og sikkerhedsregler

* Adgangen til kontrolrum er begrænset til personer, der har deres arbejdsplads i kontrolrummet eller til personer, som udfører forretningskritiske opgaver i kontrolrummet som fx nødvendige vedligeholdelsesopgaver

* Nødberedskab med overflytning af mandskab mellem depoter hvis kritisk personale bliver ramt

* Løbende status for sygdom hos eget personale og leverandører for at kende risikobilledet

* Kritisk personale i forhold til at opretholde produktion og forsyning fra raffinaderierne og depoterne holdes i størst muligt omfang adskilt fra øvrigt personale

* Ingen fysisk kontakt mellem medarbejdere fra de forskellige depoter, så sygdom ikke spredes, og depoter kan operere uafhængigt og i sidste ende overtage forsyning

Administration og service:

* Administrative medarbejdere arbejder hjemme, men er i fuld drift og kan nås via mail og telefon

* Kundemøder begrænses til et absolut minimum

 

-hawin

 

 

20/3 2020
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage