DHL: Globaliseringen sætter nye rekorder

DHL: Globaliseringen sætter nye rekorder

Danmark ligger på 8. pladsen over lande, der er mest forbundet med resten af verden. For første gang siden 2007 er internationale strømme af varer, kapital, information og mennesker steget markant. Men der er stadig stort uudnyttet potentiale, viser rapport

Af Lisbeth Petersen

Holland er det mest globalt forbundne land i verden, mens Europa har den bedste placering blandt regionerne. Det viser rapporten DHL Global Connectedness Index (GCI), som den tyske transport- og logistikkoncern netop har udgivet for femte gang.
 
GCI-rapporten indeholder en detaljeret analyse af, hvordan det står til med globaliseringen målt på omfanget af internationale strømme af varer, kapital, information og mennesker. Og den nye rapport er den første detaljerede analyse af udviklingen i globaliseringen i 169 lande og geografiske områder siden Brexit-afstemningen i Storbritannien og præsidentvalget i USA i 2016.

 

Trods stigende antiglobale spændinger i mange lande nåede forbundetheden i 2017 et rekordhøjt niveau, idet strømme af varer, kapital, information og mennesker, der krydser landegrænser, steg markant for første gang siden 2007. Stærk økonomisk vækst satte gang i internationale strømme, mens vigtige politiske ændringer, herunder stigninger i de amerikanske toldsatser, endnu ikke var blevet implementeret.

Holland på førstepladsen
Indekset for 2018 måler den aktuelle status for globaliseringen samt de enkelte landes individuelle placering baseret på dybden (intensiteten af internationale strømme) og bredden (den geografiske distribution af strømmene) af landenes internationale forbindelser.

I 2017 var de fem mest forbundne lande på verdensplan Holland, Singapore, Schweiz, Belgien og Forenede Arabiske Emirater. Otte ud af de ti mest forbundne lande ligger i Europa, hvilket er med til at gøre Europa til verdens mest forbundne region, især i forhold til strømme af varer og mennesker. På en andenplads blandt verdens regioner ligger Nordamerika, som til gengæld indtager en førerposition, når det gælder strømme af kapital og information, efterfulgt af Mellemøsten og Nordafrika (MENA), som indtager en tredjeplads.

Fakta kan forhindre frygt
- Selvom globaliseringen fortsætter, er der fortsat et enormt uudnyttet potentiale rundt omkring i verden. GCI viser, at de fleste af de bevægelser og udvekslinger, vi ser i øjeblikket, er indenlandske snarere end internationale. Og det på trods af, at vi ved, at globaliseringen har afgørende betydning for vækst og velstand. Det øgede samarbejde på tværs af landegrænser bidrager fortsat til stabilitet, og det giver betydelige fordele for de virksomheder og lande, der tager globaliseringen til sig, siger John Pearson, som er CEO i DHL Express.

Han bakkes op af Steven A. Altman, der er medforfatter til GCI og seniorforsker på NYU Stern School of Business og adm. direktør i NYU Stern’s Center for the Globalization of Education and Management:

- Det er lidt overraskende, at verden på trods af den seneste vækst i globaliseringen, fortsat er mindre globalt forbundet, end de fleste er klar over. Dette er væsentligt, for når folk overvurderer internationale strømme, er de tilbøjelige til at bekymre sig mere om dem.  De konkrete fakta i rapporten kan være med til at lægge en dæmper på denne frygt, så vi kan fokusere på reelle løsninger på samfundets bekymringer om globalisering, siger Steven A. Altman.

Vækstøkonomier halter bagefter
Rapporten viser fortsat væsentlige forskelle på globaliseringsniveauet i avancerede økonomier og vækstøkonomier. Vækstøkonomier handler næsten lige så meget som avancerede økonomier, men sidstnævnte er derimod over tre gange så involverede i internationale kapitalstrømme, fem gange så meget i strømme af mennesker, der krydser grænser, og næsten ni gange så meget i informationsstrømme.

Sydøstasiatiske lande overgår forventningerne
Når det gælder internationale strømme, er Cambodja, Malaysia, Mozambique, Singapore og Vietnam de fem lande, der overgår forventningerne mest.
Fire af disse velpræsterende lande ligger i Sydøstasien. De sydøstasiatiske lande drager fordel af forbindelserne til et større asiatisk netværk af forsyningskæder samt af ASEANs politiske initiativer, der har til formål at styrke og fremme økonomisk integration. Det er positive nyheder for regionen, idet større global forbundethed kan bidrage til at styrke landenes økonomiske vækst. 

 

27/2 2019
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage