Direkte fragtfly mellem Danmark og Kina

Direkte fragtfly mellem Danmark og Kina

Aftale mellem Blue Water Shipping og SAS Cargo åbner for direkte luftfragt mellem Danmark og Kina

Efterspørgslen på luftfragt til og fra Kina er ganske stor, men på grund af COVID-19-situationen er næsten alle almindelige flyvninger stoppet, hvilket giver lange transittider for de europæiske virksomheder – både hvad angår import og eksport.

Den nuværende luftfragtkapacitet kan dermed ikke indfri det behov, der er hos erhvervslivet i de europæiske lande for at kunne opretholde deres produktion og aktiviteter. 

Blue Water har derfor ekstraordinært indgået en charter-aftale med SAS Cargo om en direkte fragtruteservice med to ugentlige returflyvninger mellem Danmark/København og Kina/Shanghai. Første flyvning er 6. maj, og der er indtil videre planlagt otte forventede flyvninger. 

- Det er en svær situation for mange af vores kunder, da det er meget vanskeligt at få transporteret deres gods enten til eller fra Kina. Det drejer sig både om import af vitale sundhedsforsyninger og import af varer for vores normale erhvervskunder. Men også på eksportsiden er der et stigende behov. Det er derfor, vi har besluttet at investere i denne midlertidige fragtruteflyvning, siger Palle Kamstrup, der er Global Director Sea & Air hos Blue Water.

Østgående – til Kina:

Afgang fra København hver tirsdag og lørdag med direkte forbindelse og ankomst Shanghai næste dag. Omfattende road feeder-service sørger for afhentning i Europa. Road feeder-service til distribution i Kina er under planlægning.

Vestgående – fra Kina

Afgang fra Shanghai hver onsdag og søndag med direkte forbindelse og ankomst København samme dag.  Omfattende road feeder-service sørger for afhentning I Kina og distribution i hele Europa.

Tæt samarbejde

SAS Cargo er valgt som partner på baggrund af de to firmaers langvarige samarbejde, der bygger på gensidig høj kvalitet, respekt og forståelse. Samtidig ønsker Blue Water at støtte den danske luftfartsindustri fremfor udenlandske.

Ruten går mellem København og Shanghai, da der begge steder er de nødvendige faciliteter, samt at lufthavnene er centrale i SAS’ rutenet.  

- Vi er stolte og glade for at indgå dette tætte samarbejde med vor mangeårige og loyale samarbejdspartner Blue Water Shipping og dermed være med til at bidrage til at holde en luftfragtkorridor åben mellem Danmark og Kina, udtaler Leif Rasmussen, President & CEO SAS Cargo Group A/S.

- Siden starten af COVID-19, har luftfragt været en vital partner i at sikre transporten af vigtig medicinsk udstyr og medicin og holde de livsnødvendige transportkorridorer åbne for de mest kritiske tids- og temperatursensitive produkter. I disse kritiske tider prioriterer SAS Cargo at holde så mange som muligt af disse vigtige luftkorridorer åbne og dermed bidrage til at sikre en stabil, sikker og hurtig lufttransport, siger Leif Rasmussen.

Stærk indsats

Luftbroen promoveres af Blue Water i fællesskab med firmaets mangeårige agent i Kina, Cargo  Services Group, som er en international logistik- og speditionskoncern hjemmehørende i Kina.

John Lau, Cargo Services Groups grundlægger og CEO udtaler: 

- Vi glæder os over samarbejdet med Blue Water Shipping omkring etableringen af denne luftbro mellem Kina og Europa. Formålet er at imødekomme kundernes behov for transport af gods mellem vores to kontinenter – specielt de presserende forsyninger af værnemidler  til landene i Europa, som er ramt af COVID-19. 

Det har været en udfordrende opgave at få etableret flyvningerne, da arbejdet med at få tilladelserne i hus er ganske krævende under de nuværende omstændigheder. 

- Takket være en stærk indsats af vores egne folk samt SAS Cargo og Cargo Services Group er det lykkes at komme i mål med tilladelser og hele vores setup. Nu ser vi frem til at kunne servicere vores kunder, og andre der har behov for hurtig og sikker flytransport siger Palle Kamstrup, der forventer god efterspørgsel på kapaciteten. 

Han tilføjer, at Blue Water udover luftfragt selvfølgelig også tilbyder transportløsninger med kurer, søfragt og jernbane. 

-hawin

5/5 2020
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport
  • Hver anden nye varebil kører på el

    Hver anden nye varebil kører på el

    transport ›Elektrificeringen satte ny rekord i august, når det gælder nye varebiler på vejene. Til gengæld faldt antallet af nye, eldrevne lastbiler
  • Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    transport ›Webfleets Fleet Insights og Asset Management 360 hjælper transportvirksomheder med at omsætte data om køretøjer og aktiver til bedre indsigt, hurtigere beslutninger og mere effektiv drift. De bliver vist på IAA Transportation 2026
  • Rift om lagerlokaler i Horsens

    Rift om lagerlokaler i Horsens

    transport ›2026 har budt på rekordmange lejeaftaler inden for lager og logistik hos Nordicals Horsens – inklusive årets største udlejning i hele landet