Enkelt TMS-system giver overblik og vigtige statistikker 

Enkelt TMS-system giver overblik og vigtige statistikker 

Brink Transport har 85 biler på vejene. Med svenske Opter har virksomheden fået et stabilt styresystem, som sikrer alt fra ruteplaner til nøgletal for tilbudsgivning 

Af Lisbeth Petersen 

Hver måned bliver 50-60.000 forsendelser ekspederet af Brink Transport. Hovedkvarteret ligger i Kolding med terminaler i Viborg og Brøndby. Tilsammen beskæftiger de 85 biler, der konstant er på vejene på skiftevis dag- og natkørsel. Bilerne kommer fra hele landet, og netværket af vognmænd, med faste kontrakter og Brink-logo på køretøjerne, er med til at sikre hurtig og effektiv levering for erhvervskunder. 

Den omfangsrige forretning kræver en god og pålidelig styring, og for et par år siden begyndte ledelsen derfor at afsøge markedet for Transport Management Systems – TMS. 

- Det stod klart for os, at hvis vi skulle understøtte vores virksomhed og levere den service og kvalitet, som vi er kendt for, så behøvede vi et mere stabilt system, som også gav os bedre nøgledata, bl.a. med henblik på vores tilbudsafgivning, fortæller adm. direktør i Brink Transport, Claus Laustsen, og fortsætter: 

- Efter at have scannet mulige løsninger på markedet besluttede vi os for Opter, som, vi kunne se, ville indfri vores forventninger til et nyt system.  

Højintensive transporter og ukurante størrelser 
Opter er udviklet af Opter AB i Sverige og bliver anvendt af over 400 transportvirksomheder i Norge, Sverige, Finland og - siden 2018 - også Danmark.  

Brink Transport bruger systemet til bl.a. ordremodtagelse, disponering og ruteplanlægning, flådestyring via android-app, prisberegning og fakturering samt til afregning af underleverandører. I webfunktionen kan kunderne booke transporter og få adgang til statusinformation om deres forsendelser via track&trace, og systemet håndterer udskrivning af fragtdokumenter og labels. App’en anvendes til håndtering af gods via terminal, og chaufførerne bruger Opter driver-app til opgaveliste, prisafvigelser, kvittering og billeder. Derudover er der skabt en række EDI (elektroniske dataudvekslings) -integrationer til både kunder og leverandører. 

Endelig har Brink Transport glæde af Opters prisberegnings- og statistikfunktion. 

- Vi specialiseret os i højintensive transporter, især til små og mellemstore virksomheder, og ofte med de ukurante godsstørrelser, som nogle af de store transportvirksomheder helst vil være fri for. Vi har fra starten haft samme-dags-levering i Sønderjylland og på Fyn og har nu også udbredt den service til Midt- og Nordjylland og Sjælland. Til resten af landet, incl. øerne, har vi dag-til-dag levering på kurertjenester og stykgods. Det har været vigtigt for os at tilbyde vores kunder et stabilt system, med gode og præcise prisberegninger, siger Claus Laustsen. 

Indkøring i vækstperiode 
Han fremhæver Opters disponeringsmodul, som har givet Brink Transports planlæggere et godt overblik på den generelle flådestatus og på de enkelte biler, både hvad angår økonomi og forhindring af overlæsning. 

- Med det store antal kunder, vi har på det her knivskarpe marked, er det vigtigt, at vi rammer plet, når vi giver tilbud på transportopgaver. På ledelsesniveau forsyner Opter os nu med gode rapporter og fornuftige nøgletal til vores statistikker, og de har betydet en forbedret salgsindsats. Så i alt har vi fået effektiviseret vores processer og opnået dét, vi var ude efter. 

Brink Transport tog systemet i brug hen over sommeren 2020, og selv om der med direktørens ord selvsagt ’altid er lidt bump på vejen, og et par knaster, der skal bearbejdes, når man skifter et komplet driftssystem’, har det været overbevisende på de afgørende punkter – og tilmed klaret den stigning i leverancerne på 15-20 %, som virksomheden har oplevet i samme periode.

 

- Det vigtigste har været vilje og forståelse fra begge sider - også til videreudvikling af nogle funktioner, vi har efterspurgt. Det bedste ved Opters system er faktisk, at det er åbent, nemt tilgængeligt og meget brugervenligt. Ved fælles hjælp er vi komme godt i mål med projektet, og vi er meget glade for det, understreger Claus Laustsen.  

22/3 2021
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage