Gemmer strøm til de vindstille dagePartnerne i MOSS-projektet, Semco Maritime, der huser det nye energilager og EUDP, der har støttet projektet. I midten Søren Gade, formand for Folketinget og Esbjerg Havn. Foto @Energy Cluster Denmark

Gemmer strøm til de vindstille dage

Termisk energilager, der skal gemme grøn strøm fra vedvarende energikilder i smeltet hydroxidsalt, er netop blevet indviet på havnen i Esbjerg

Det nye lagringsanlæg skal efter indvielsen sættes i drift for at demonstrere, at teknologien kan lagre grøn strøm over tid, så den kan bruges igen til produktion af damp og varme til industrien og energisystemet.

Efter endt test er det planen, at det nye anlæg skal forstørres til industriel skala, så det kan sælges til det globale energimarked.

Udviklingen af det nye anlæg er sket i innovationsprojektet Molten Salt Storage – MOSS, hvor virksomhederne Alfa Laval, KIRT X Thomsen, Sulzer, Seaborg og Hyme Energy medvirker.

Partnerkredsen består også af forskere fra Aalborg Universitet og DIN Forsyning fra Esbjerg.

Danmarks energiklynge, Energy Cluster Denmark, faciliterer projektet, der er støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).

Opbevarer grøn strøm i smeltet hydroxidsalt
Det nye, termiske energilager i Esbjerg er det første i MW-skala i verden. På sigt vil et kommercielt anlæg kunne opbevare grøn strøm i op til 700 grader smeltet hydroxidsalt i GWh-skala.

Det fortæller Ask Emil Løvschall-Jensen, CEO og medstifter af Hyme Energy.

- Innovationskraft styrkes gennem samarbejde, og i Hyme er vi ikke kun på en mission, der handler om at skabe banebrydende energilagringsløsninger; vi dyrker også nye, innovative partnerskaber.

- Jeg er enormt stolt over projektets partnerkreds og vores fælles indsats. Den grønne omstilling er ikke et soloridt – det er en fælles mission, hvor forandringsparate brugere og innovative partnere er nøglen til succes.

- Vi sætter scenen sammen – ikke bare frem mod 2030, men også mod et CO2-neutralt 2050 – ved at bevise, at banebrydende teknologier kan forandre vores verden mod en mere bæredygtig fremtid, siger Ask Emil Løvschall-Jensen.

En begejstret formand
Det var Folketingets og Esbjerg Havns formand, Søren Gade, som sammen med virksomheden Hyme Energy, DIN Forsyning og en række andre partnere klippede båndet til løsningen. 

Det skete ved en ceremoni hos Semco Maritme.  

Søren Gade er da også begejstret for det nye projekt, der skal huse teknologien, der kan gemme den grønne strøm til solfattige eller vindstille dage. 

- Innovation og grønne løsninger er en del af dna’et hos dansk erhvervsliv. At udvikle og gå nye veje er til gavn for både bundlinjen og vores klima.

- Derfor glæder det mig, at der nu bliver introduceret en ny energilagringsløsning her i Esbjerg, som bliver helt afgørende for en succesfuld omstilling af vores energisystem, siger Søren Gade.

-hawin

Mere om MOSS
Molten Salt Storage (MOSS) er støttet af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og partnerkredsen består af: Alfa Laval Aalborg, KIRT X THOMSEN, SULZER, Seaborg, Aalborg Universitet, Energy Cluster Denmark, Hyme Energy og DIN Forsyning fra Esbjerg.

Teknologien fra projektet er udviklet af Hyme Energy i samspil med partnerkredsen i MOSS.

På sigt vil MOSS-teknologien spille en væsentlig rolle i energiomstillingen ved at gøre det muligt for industrien og forsyningsselskaber at erstatte fossile brændsler med grøn strøm til varme og dampproduktion.

Varmeforbrug svarer til halvdelen af det globale energiforbrug og udgør 40 % af de globale CO2-udledninger.

Højtemperatur damp bruges i el-produktion samt i en lang række industriprocesser til produktionen af mange af vores daglige varer (fødevarer, kemikalier, materialer, osv).

MOSS-anlægget er et skridt tættere på dekarbonisering af disse processer.

I forlængelse af arbejdet med demonstrationsanlægget i Esbjerg er det planen at kommercialisere løsningen i 2026.

 

29/4 2024
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet
  • Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    havne ›Molslinjen vil etablere et såkaldt BESS-anlæg, der skal sikre stabil forsyning af strøm til elfærgen, Tyrfing der sejler på ruten mellem Samsø og Kalundborg
  • Thyborøn Havn får ny maritim chef

    Thyborøn Havn får ny maritim chef

    havne ›Efter en tæt rekrutteringsproces med et stærkt felt af kvalificerede kandidater har Thyborøn Havn ansat Asbjørn Byskov Strunk som ny Maritim Chef
  • Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    havne ›Byrådet i Hjørring Kommune har godkendt den kommunale lånegaranti til første del af Havneudvidelsen i Hirtshals Havn, hvor forlængelsen af Vestmolen er et vigtigt element