Hurtigere oprydning efter uheld på motorveje

Hurtigere oprydning efter uheld på motorveje

Vejdirektoratet iværksætter nu i samarbejde med politiet et initiativ, der vil sende flere vogne hurtigere til uheldsstedet. Initiativet skal nedbringe ventetiden for de øvrige bilister

Helt konkret handler det om, at Vejdirektoratet fremover hurtigere vil sende vogne - primært ladvogne og sværvogne, der kan fjerne køretøjer – frem til uheldsstedet, så snart der indløber en melding om, at der er sket et uheld et sted på motorvejsnettet. Hidtil har praksis været, at vognene først blev sendt af sted, når man fik besked om, at der var brug for dem.

- Den tid, vi spilder på at holde i kø på motorvejene, kan bruges meget bedre – eksempelvis sammen med familien eller på arbejdet. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at sikre, at spildtiden bliver så kort som mulig, og denne nye praksis kan være et redskab hertil, så vejene ikke bliver blokeret i unødig lang tid efter uheld. Indsatsen for at rydde op efter uheld skal ske så hurtigt og effektivt som muligt samtidig med, at oprydningen selvfølgelig skal foregå på forsvarlig vis, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.


Forsøg fra bliver landsdækkende
Initiativet udspringer af det pilotforsøg, som Vejdirektoratet, politiet, sundhedsberedskabet og de kommunale redningsberedskaber for tiden udfører på Fynske Motorvej. Et pilotprojekt, der netop handler om at afprøve nye metoder til at rydde vejene hurtigere efter uheld og andre hændelser på motorvejen.

- Siden sommeren 2018 har vi afprøvet metoden med at sende ladvogne og sværvogne ud til uheld på den Fynske Motorvej hurtigere end sædvanligt, og resultaterne har været så positive, at vi nu udbreder tiltaget til hele landet, siger Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet. 

Det vil koste omkring 1 millioner kroner om året at gennemføre det nye tiltag. Men det opvejes af, at de samfundsøkonomiske tidstab ved, at trafikanter holder i kø efter uheld ifølge Vejdirektoratets beregninger reduceres med 35-70 millioner kroner.
- Og derudover er der den helt basale gevinst i, at trafikanterne spilder mindre tid på at holde i kø på vejene. Det er næsten det bedste af det hele, siger Charlotte Vithen.

Den nye metode vil især være brugbar ved de mindre og mellemstore uheld på vejnettet. Det vil sige dem, der ikke er særligt komplicerede at håndtere, og hvor en ladvogn eller en sværvogn relativt hurtigt kan fjerne det havarerede køretøj og trafikken kan genetableres. For halvdelen af det samfundsøkonomiske tidstab skyldes nemlig uheld, hvor motorvejen har været spærret i mindre end en time. 
De helt store og komplicerede uheld, der spærrer motorvejen i timevis – og som oftest involverer væltede lastbiler – skal løses på anden vis. Og netop håndteringen af dem er en af de problemstillinger, Vejdirektoratet, politiet og beredskabsmyndighederne fortsat vil have fokus på i forbindelse med videreførelsen af pilotprojektet på Fyn.

- Vi kører forsøget på Fynske Motorvej videre og vedbliver med at teste initiativer, som vi forhåbentlig efterfølgende kan rulle ud på hele vejnettet, siger Charlotte Vithen.

-lipe

25/2 2019
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage