Klargør og få synet lastbilerne om lørdagenSyn af lastbiler behøver ikke foregå på hverdage, hvor køretøjerne bør tjene penge til vognmændene. Kudsk & Nissum og LB Bilsyn åbner nu for klargøring og syn på lørdage på Tingvejen 40 i Vojens.

Klargør og få synet lastbilerne om lørdagen

Lastvognsværkstedet hos Kudsk & Nissum i Vojens i samarbejde med LB Bilsyn

Der er ingen grund til at spilde kostbar tid i hverdagen, hvis tingene kan klares en lørdag. Det er der enighed om mellem transportfirmaet Kudsk & Nissum i Vojens og LB Bilsyn med base i Padborg og synshaller tillige i Kolding, Tønder, Aabenraa og Vojens. Fra den 1. juli gør de det muligt at få klargjort og synet lastbiler om lørdagen en gang om måneden.

- Vi har aftalt med LB Bilsyn, at både de og vi holder åbent den første lørdag hver måned. LB Bilsyn laver pladssyn hos Kudsk & Nissum på Tingvejen 40 i Vojens, hvor vi så samtidig holder lørdagsåbent på værkstedet. Det betyder, at vognmænd både kan få klargjort lastbiler og efterfølgende synet dem, uden at køretøjerne skal trækkes ud af den normale hverdagskørsel, fortæller driftsleder og medindehaver af Kudsk & Nissum A/S, Morten Kudsk.

Ud at rulle på hverdage

Hos LB Bilsyn ser medindehaver Lars Nielsen frem til den nye lørdags-service for de tunge køretøjer.

- Hele ideen er naturligvis, at vognmændene skal have deres køretøjer ud at rulle på hverdage og tjene penge. Bilsynet kan vi klare en lørdag, hvor bilen nok alligevel står stille. Og mekanikerne på Kudsk & Nissums lastbilværksted er samtidig klar til at tage sig af eventuelle småskavanker, siger Lars Nielsen.

- Vi bemander værkstedet efter behov, og så må vi se, hvad behovet bliver. Det får vi en fornemmelse af på forhånd, fordi vi kører med forudgående tidsbestilling på værkstedet. Dermed kan vi sørge for, at vi har det nødvendige mandskab klar. Vi tror på, at vi kan gøre hele synsprocessen mere fleksibel og dermed hjælpe kunderne til ikke at bruge kostbar køretid på hverdage, siger Morten Kudsk.

Blandt de første

Lars Nielsen og hans kompagnon, Brian Hansen, var med i den første bølge, da Statens Bilinspektion for 15 år siden blev afløst af private synshaller. Siden har LB Bilsyn synet tusindvis af såvel små som store biler, motorcykler og scootere.

Som transportfirma har Kudsk & Nissum mere end 70 år på bagen. Lastvognsværkstedet har været en del af virksomheden i godt og vel et kvart århundrede med både service og vedligehold samt klargøring forud for bilsyn. Firmaet har tillige ekspertise i specialopbygninger på entreprenørkøretøjer.

-hawin

 

 

 

 

18/6 2019
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage