Ladestandere til elbiler er sommerhusenes nye WiFiDer kommer flere og flere elbilister, og for mange er muligheden for at oplade bilen på matriklen blevet et ufravigeligt krav. (Foto: PR)

Ladestandere til elbiler er sommerhusenes nye WiFi

I de danske sommerhusområder stiger efterspørgslen på ladestandere til elbiler. Der kommer flere og flere elbilister, og for mange er muligheden for at oplade bilen på matriklen blevet et ufravigeligt krav

Hvad enten der er tale om at leje eller købe, er der rift om de danske sommerhuse. Mange udlejere melder udsolgt, og ifølge tal fra Danmarks Statistik blev der i første kvartal i år solgt 95 procent flere sommerhuse end i samme periode sidste år.

Og med et stigende salg af elbiler er adgangen til at kunne få ladet bilen op blevet et konkurrenceparameter, man som udlejer må forholde sig til i det danske sommerland.

– Der er sket en stor ændring i, hvordan vi bruger vores sommerhuse, og hvad der skal være af installationer. Her ser vi, at flere er begyndt at få installeret elbilladere. Over de seneste ti år er stabilt WiFi blevet et afgørende krav for langt de fleste gæster, og nu ser vi, at rigtig mange gæster fravælger sommerhuse, hvor det ikke er muligt at få ladet elbilen op på stedet, siger Poul Fejer Christiansen, der er vicedirektør i Feriehusudlejernes Brancheforening.

Efterspørgsel på himmelfart

Under coronapandemien har der ifølge Feriehusudlejernes Brancheforening været ekstra mange mennesker i de danske sommerhusområder. Særligt fordi mange af de ejere, som ikke udlejer deres sommerhuse, har været der mere end normalt, og det har skabt en ekstra stor belastning på de lokale elnet.

Blue Install er en del af virksomheden Solar og en frivillig landsdækkende sammenslutning af el-installatører, som er specialiseret i at etablere ladestandere til elbiler. Her genkender man den stigende efterspørgsel på området.

– I sommerhusområder over hele landet har vi oplevet en markant stigning i efterspørgslen på lademuligheder til elbiler, og det er jo en vigtig og naturlig del af den grønne udvikling, vi gennemgår, siger Dennis Jeppesen, der er salgsdirektør for Klima og Energi hos Solar, og understreger:

– Hvis man som elbilejer kommer til et sommerhus uden ordentlig lademulighed, så er risikoen der også for, at man bruger den almindelige stikkontakt. Det kan i værste fald føre til forhøjede temperaturer og brand, og derfor bør man ikke på kompromis med ladeudstyret.

Tyskerne kommer

I Norge blev der allerede sidste år solgt flere elbiler end konventionelle biler, mens vi i Danmark fortsat halter betydeligt efter vores nordlige nabo målt på andelen af elbiler. Efterspørgslen på lademuligheder fra de tyske turister vil sandsynligvis også blive øget markant inden for nærmeste fremtid.

– I dag er det især turister fra Norge, hvor en langt større del af befolkningen kører på el, der stiller krav til opladestandere, men inden længe følger de mange tyske bilturister efter. De kører som regel i nyere biler end danskerne – ikke mindst dem der kører på bilferie, fordi de prioriterer det. Behovet bliver kun større fremover, og vi er et langt bedre turistmål, hvis det udbygges, siger Poul Fejer Christiansen.

-hawin

3/8 2021
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage