Mobile autoværn etableres på Storebælt

Mobile autoværn etableres på Storebælt

Arbejdet med at sikre hurtigere afledning af trafikken på broen ved uheld er i gang. De mobile værn skal fremover gøre det muligt at lede trafikken uden om en ulykke ved en længerevarende lukning, som da en lastbil for nyligt brændte på broen

De mobile autoværn er en del af en omfattende sikkerhedspakke, baseret på den nyeste teknologi på området. Formålet er at øge sikkerheden på Storebæltsbroen, både for trafikanter og for de medarbejdere, der arbejder med den løbende vedligeholdelse på broen.

Som ejer af en vigtig livsnerve for trafikken i Danmark har Sund & Bælt kontinuerligt fokus på at holde Storebæltsforbindelsen åben og sikker at køre over.

- Vi forventer, at de nye overledninger fremover vil gøre en stor forskel for, hvor hurtigt vi kan åbne for trafikken igen ved en ulykke, som spærrer broen i den ene retning i en længere periode. Det er til stor gene for vores kunder at holde i kø, og det har store omkostninger for økonomien, når godstransporter holder stille. Det vil vi gerne lave om på, siger Lars Fuhr Pedersen, teknisk direktør i Sund & Bælt.

Det tager i dag mindst fire timer at flytte trafikken over i modsat vejbane. Med de mobile autoværn kan det gøres på ca. 30 minutter, når alle elementer er på plads. De nye autoværn vil også blive brugt ved større renoverings- og vedligeholdelsesarbejder, hvor de vil give større sikkerhed for dem, der arbejder på broen, når arbejdsområdet bliver trafikfrit. Også i forbindelse med motionsløb og cykelløb vil de komme i funktion, så biltrafikken generes mindst muligt.

Autoværn klar i starten af 2021
I alt sættes fire mobile autoværn op til overledning af trafikken. De to første sættes op medio december ved Halsskov og Sprogø Øst, mens de to næste sættes op ved Sprogø Vest og Knudshoved i januar 2021. Herefter vil de være klar til at tage i brug og kan afvikle trafikken som dobbeltrettet trafik på den ene halvdel af forbindelsen. Her vil den tilladte hastighed være nedsat til 80 m/t, og 50 km/t i selve overledningen.

- Det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte situation, om aktivering af de mobile autoværn er en løsning. Lukker et uheld kun forbindelsen kortvarigt, vil det kunne være til større gene end til gavn, da den samlede forsinkelse for bilisterne vil kunne blive større grundet nedsat hastighed og trafikkapacitet i begge retninger ved dobbeltrettet trafik. Vi vil også, sammen med politiet, vurdere, hvad der i den enkelte situation giver den bedste sikkerhed for afvikling af trafikken, siger Lars Fuhr Pedersen, teknisk direktør i Sund & Bælt.

Foruden tiltaget med de mobile autoværn gennemfører Storebælt i 2021 en omfattende opgradering af skiltning og trafikovervågning på broen. Der kommer skilte op på øst – og vestbro, som bl.a. kan informere trafikanterne om nedsat hastighed ved trafikomlægninger til ét spor. Her opsættes samtidig kameraer til styring af trafikken for at understøtte en sikker trafikafvikling.

På lidt længere sigt sker der en omfattende opgradering af teknologi med særlige kameraer og andet teknisk udstyr på broerne, som døgnet rundt kan registrere, om et køretøj er standset, om der er personer på kørebanen, havari m.v.

Behov for totalspærring ved test af overledning
I forbindelse med montering af overledningerne udføres to totalspærringer i december 2020, da overledningerne skal afprøves, inden de tages i brug. Det sker natten til fredag d. 11. december og natten til tirsdag d. 15. december, for begge spærringers vedkommende i intervaller i tidsrummet kl. 01-04.30.

-lipe

9/12 2020
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage