Nordjyske havne kan blive grønne forbilleder Foto: Bjarne Nordby

Nordjyske havne kan blive grønne forbilleder

Ny rapport viser hvordan fiskeri og færgefart kan overgå til grønne brændsler, og hvordan man kan håndtere CO2, der skal udskibes og lagres under havbunden. Havnene i Hanstholm og Frederikshavn viser vejen

Når færger, fiskefartøjer og fragtskibe skal omstilles til klimavenlige brændsler som fx metanol, kræver det både ny teknologi, nye skibe og ny infrastruktur.

Innovationsprojektet Marco Polo har i et nyt forstudie regnet på, hvad den grønne omstilling kommer til at betyde for erhvervshavne som Hanstholm og Frederikshavn.

- Vi har undersøgt hele værdikæden; fra produktionen af el fra havvindmøllerne og anvendelsen af strømmen i produktionen af metanol.

- Metanolen kan i sidste ende bruges som grønt brændstof i fremtidens fiskekuttere og i færger. Alt det har vi fået tal på, og det har gjort os meget klogere end vi var før, siger Jens Therkelsen, erhvervskonsulent i Thisted Kommune og Hanstholm Havn.

Innovationsprojektet har set på potentialet for håndtering af CO2, der med god sandsynlighed kan lagres i Nordsøens undergrund ud for Hanstholm.

Et opgør med antagelserne
Marco Polo-projektet tog sin begyndelse i november 2022 og involverer Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Nordic Green Solutions, Hanstholm Havn, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Aalborg Universitet, Evida og Energy Cluster Denmark.

En vigtig del af projektet har handlet om sikkerhed på havnene, når der fx skal indskibes, produceres eller lagres metanol i fremtiden. For at gøre det muligt, skal naboerne også være med på idéen.

- Den offentlige opfattelse af den grønne omstilling er afgørende for at få tingene til at ske. Derfor har vi brugt meget tid på borgerinddragelse og interview med naboer til havnene, havnenes kunder og andre, der har indflydelse på udviklingen af havnearealerne.

- Vi kan se, at folks opfattelse af de faktiske forhold ofte bygger på mangelfulde antagelser eller løse rygter. Det vil vi gerne gøre op med, så det er fakta, der driver den grønne omstilling frem, fortæller Anders Viborg Kristensen, projektleder i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.

Behov for demonstration
Partnerskabet i Marco Polo har modtaget støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og REACT-EU-programmet.

Undervejs har Danmarks energiklynge, Energy Cluster Denmark, faciliteret projektforløbet, der nu er nået i mål – i hvert fald i første fase.

Resultaterne fra Marco Polo er gode og peger på behovet for konkrete demonstrationsprojekter i forlængelse af den forundersøgelse, som det aktuelle projekt har handlet om.

- Har man problemstillinger, man ønsker at løse gennem konkrete innovationsprojekter, er partnerkredsen meget åbne for nye samarbejder, siger Gitte Wad, Project Manager i Energy Cluster Denmark og projektleder for Marco Polo.

Hun suppleres af The Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, der også opfordrer alle med interesse for resultaterne fra Marco Polo til at engagere sig i potentielle innovationsprojekter fremover.

Sammen med partnerne i Marco Polo har vi udviklet et roadmap til fremtidens grønne havne, der kan benyttes igen af andre havne i Danmark, i Europa eller andre steder i verden.

- Det har været en fornøjelse for os som center at være med – og vi er stolte af det aftryk, som projektet har nu, og som det får på den lange bane.

- Alle kan benytte den afsluttende rapport fra projektet som en guide i deres egen kontekst – til fordel for den grønne omstilling af vores havne, siger Aleksandra Billeskov, Assistant Program Manager, The Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.

-hawin

Se konklusionerne fra Marco Polo rapporten fra partnerkredsen HER

Om innovationsprojektet Marco Polo
Marco Polo modtog støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med 3,4 mio. kroner fra REACT-EU-programmet og begyndte i november 2022. Projektet sluttede i august 2023 og partnerkredsen bestod af: Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Nordic Green Solutions, Hanstholm Havn, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Aalborg Universitet, Evida og Energy Cluster Denmark.

14/3 2024
  • Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    Landstrømsanlæg på vej i Aalborg

    havne ›Port of Aalborg har indgået kontrakt med den danske Leap Solutions ApS om levering af et nyt hybridt landstrøms- og batterilagringssystem som skal bidrage til havnens overordnede elektrificeringsprojekt
  • Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    Danskerne strømmede til Göteborg - med færgen 

    havne ›Antallet af danske passagerer på Stena Lines rute mellem Frederikshavn og Göteborg steg med 19 % fra juni til august sammenlignet med samme periode sidste år. Alene i juli var fremgangen på 26 %
  • Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    Logistikområder er i høj kurs i energibyen

    havne ›Massive investeringer i den grønne omstilling og gasfelter giver stor efterspørgsel på lokaler og områder til lager og let produktion, men har ifølge Nordicals Esbjerg bredt sig til kontorer og boligejendomme
  • Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    Kontrakt på forlængelsen af Vestmolen

    havne ›Hirtshals Havn har indgået kontrakt med Aarsleff om forlængelsen af Vestmolen. Entreprenøren bringer erfaringer fra flere europæiske havne- og kystanlæg til det største anlægsprojekt i Hirtshals Havns historie
  • Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    Første kælderetage i Fehmern Bælt-forbindelsen

    havne ›Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke det første specialelement med kælderetage i tunnelarbejdet
  • Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    Ballen Havn får kæmpe batteri til færge

    havne ›Molslinjen vil etablere et såkaldt BESS-anlæg, der skal sikre stabil forsyning af strøm til elfærgen, Tyrfing der sejler på ruten mellem Samsø og Kalundborg
  • Thyborøn Havn får ny maritim chef

    Thyborøn Havn får ny maritim chef

    havne ›Efter en tæt rekrutteringsproces med et stærkt felt af kvalificerede kandidater har Thyborøn Havn ansat Asbjørn Byskov Strunk som ny Maritim Chef
  • Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    Lånegaranti til Vestmolen på plads i Hirtshals

    havne ›Byrådet i Hjørring Kommune har godkendt den kommunale lånegaranti til første del af Havneudvidelsen i Hirtshals Havn, hvor forlængelsen af Vestmolen er et vigtigt element