OK udvider løsning til elbilejere

OK udvider løsning til elbilejere

Der er godt nyt til danske elbilejere fra energiselskabet OK, som efter dialog med kunderne udvider deres hjemmelade-koncept og gør det muligt for elbilister at eje deres ladeboks

Energiselskabet OK er godt i gang med at udrulle flere koncepter til opladning af elbiler og plug in-hybrider. I begyndelsen af året lancerede virksomheden 'OK Ladepakke' - en løsning til hjemmeladning af elbiler og andre elektriske køretøjer.

Løsningen er abonnementsbaseret og er blevet taget godt imod. På baggrund af feedback fra kunderne udvides konceptet nu, så man som elbilist selv kan vælge, om man vil eje eller leje sin ladeboks.

- Vores hjemmeladeløsning, OK Ladepakke, var fra starten lanceret som et koncept, hvor man lejer ladeboksen af OK, og hvor vi står for drift og service. Med lave etableringsomkostninger ville vi gøre det nemt og enkelt at komme i gang med at oplade sin elbil eller plug in-hybrid derhjemme, siger Thor Folmann Krarup, E-mobilitetschef hos OK

- Vi har fået rigtig god respons på OK Ladepakke fra vores kunder. Samtidig har flere spurgt om muligheden for at købe ladeboksen i stedet for at leje den. Vi vil gerne levere de løsninger, som vores kunder efterspørger, og derfor giver vi nu vores kunder muligheden for at købe hjemmeladeboksen af os på baggrund af, at kunderne selv har foreslået det, fortsætter han.

Hvad enten man køber eller lejer sin hjemmeladeboks, kan elbilejere sammen med en OK Ladepakke tilvælge en elaftale, som også leveres af OK, blandt andet med grøn strøm fra danske vindmøller.

Flere overvejer at skifte til elbil

I april var 21 procent af alle nyregistrerede køretøjer i Danmark enten elbiler eller plug-in hybrider. Samtidig overvejer flere danskere at skifte til et el-køretøj næste gang. Derfor er det en fordel, at man frit kan vælge den ladeløsning, som passer til ens behov.

- Når man har en elbil, så er muligheden for at lade hjemme langt den bedste og billigste løsning for forbrugeren, siger markedsanalytiker fra Bilbasen, Jan Lang.

Han fortsætter:

- Erfaringen siger, at elbilister ønsker størst mulig grad af fleksibilitet og bekvemmelighed i dagligdagen, og derfor er det en kæmpe fordel, at man har nem adgang til at lade bilen derhjemme. Det, at man har muligheden for at investere i sin egen hjemmeladeboks, giver elbilejerne den ultimative frihed, fordi man kun bliver faktureret for den strøm, man faktisk bruger. Billigere drivmiddel får man ikke.

Om man skal leje eller købe sin ladeboks afhænger, ligesom når det kommer til selve bilen, af den enkelte husstands kørselsbehov.

- Undersøgelser viser, at op mod 40 procent af danske bilejere overvejer at skifte til en el- eller hybridbil næste gang, bilen skal udskiftes. De fleste af dem kommer først og fremmest til at lade bilen hjemme, og for både nye og kommende elbilister er det en fordel, at man frit kan vælge mellem forskellige finansieringsmodeller til hjemmeladning," siger Jan Lang.

Flere investeringer på vej

Hos OK er man først og fremmest glade for, at elbilisterne tager godt imod de nye produkter og løsninger, som bliver tilgængelige.

- Som kundeejet selskab lever vi af at være i dialog med vores kunder og tilpasse vores produkter til deres ønsker. Derfor er det fantastisk at opleve, at OK Ladepakke har fået en så god modtagelse, som vi nu kan videreudvikle med udgangspunkt i efterspørgslen i markedet, siger Thor Folmann Krarup fra OK.

Ud over løsninger til hjemmeladning arbejder OK også på etablering af lynladestationer i hele landet, så elbilister også kan lade bilen hos OK, når de er på farten. Samtidig lancerer selskabet flere andre ladeløsninger, som passer til blandt andet arbejdspladser og indkøbscentre.

-hawin

17/5 2021
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport
  • Hver anden nye varebil kører på el

    Hver anden nye varebil kører på el

    transport ›Elektrificeringen satte ny rekord i august, når det gælder nye varebiler på vejene. Til gengæld faldt antallet af nye, eldrevne lastbiler
  • Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    transport ›Webfleets Fleet Insights og Asset Management 360 hjælper transportvirksomheder med at omsætte data om køretøjer og aktiver til bedre indsigt, hurtigere beslutninger og mere effektiv drift. De bliver vist på IAA Transportation 2026
  • Rift om lagerlokaler i Horsens

    Rift om lagerlokaler i Horsens

    transport ›2026 har budt på rekordmange lejeaftaler inden for lager og logistik hos Nordicals Horsens – inklusive årets største udlejning i hele landet
  • AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    transport ›En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer