Opbyggere klar til Transport 2019Foto: MCH/Tony Brøchner.

Opbyggere klar til Transport 2019

Flere end 60 leverandører af trailere, kranbiler, tankvogne, blokvogne og opbygninger står klar i MCH Messecenter Herning, når dørene åbnes til Skandinaviens største transportmesse på torsdag

Der arbejdes på højtryk rundt omkring på værksteder i Danmark og resten af Skandinavien. Målet er at blive klar med de nyeste og mest innovative opbygninger, så de kan udstilles på Transport 2019 i MCH Messecenter Herning den 21.-23. marts.

Opbyggerne fylder det meste af messecentrets tre største haller, og flere af branchens førende leverandører bakker endnu engang op om messen.

Blandt andre udstiller SAWO, som er med for at møde deres kunder og for at vise både nyheder, et bredt udvalg af kundeløsninger samt sine standardopbygninger. 

 - I år kører vi 'grøn bølge', da vi viser MOFFETTs nye el-medbringertruck, og kører demo inde på vores stand af en HIAB X-HiPro 232 kran med ePTO - et nyt elektrohydraulisk system, der gør det muligt for kranoperatøren at arbejde med motoren slukket - lydløst og fri for udstødningsgasser. Vi har også en verdenspremiere på MULTILIFTs næste generation af kroghejs spækket med nye egenskaber. Noget kunderne får mulighed for at opleve via VR-briller. Derudover kan kunderne prøve kransimulatoren eller deltage i kran- og medbringertruck-konkurrencer, der kræver certifikat for at deltage, men hvor man får mulighed for at udfordre sine kollegaer på færdigheder indenfor kran- og truckkørsel, fortæller Søren Dünnweber, salgschef i SAWO.

Også HMF Group A/S står klar til at vise deres kraner frem på Transport 2019.

- HMF Group A/S har gennem mere end 70 år været garant for kvalitetskraner udviklet og produceret i Danmark. De seneste år har vi lanceret vores hidtil største kraner HMF 7020 og HMF 9520 samt en ny serie af kraner til mellemsegmentet 16-28 tonmeter: HMF 1610, HMF 1620, HMF 1910, HMF 1920, HMF 2310, HMF 2320, HMF 2810 og HMF 2820. Vores opmærksomhed er på vores kunders behov. Derfor er vores kraner alle designet med fokus på et optimalt forhold mellem løfteevne og kranens lave egenvægt, så de nu er endnu stærkere og mere brugervenlige. Kvalitet, sikkerhed og styrke er nøgleord, men vi fokuserer også meget på brugervenlighed og effektivitet i det daglige arbejde. Desuden udvider vi løbende vores servicenetværk for at være tæt på, uanset om der er brug for rådgivning, reservedele eller hurtig assistance ved problemer, fortæller Erik Kristiansen, direktør, HMF Danmark.

Årets Opbygning kåres
For femte gang kåres Årets Opbygning under transportmessen. Opbygningerne vurderes på en lang række kriterier - blandt andet fokuserer dommerne på miljøhensyn, at al dokumentation er i orden, lovlighed samt innovation i opbygningen. Dommerpanelet består af otte fagpersoner, som byder ind med forskellige kompetencer fra branchen. Publikum har dog også mulighed for at stemme på deres favorit, så afgørelsen ligger ikke i dommernes hænder alene.

- Årets opbygning er et stort tilløbsstykke, og feltet ser spændende ud. Dommerpanelet vurderer opbygningerne på åbningsdagen for Transport 2019, hvor de nominerede udvælges. Herefter har publikum så mulighed for at stemme på deres favorit, siger Gitte Kristensen, ansvarlig for Årets Opbygning i MCH Messecenter Herning.

Transport 2019 arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med ATL - Transportens arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Dansk PersonTransport, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen.

-lipe

17/3 2019
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage