P-båse på rastepladser forlænges ikkeTransportminister Ole Birk OLesen vil ikke gøre det nemmere at parkere for lastbilerne på rastepladser

P-båse på rastepladser forlænges ikke

Transportminister Ole Birk Olesen afviser også at tillade, at to lastbiler kan parkere i samme bås på rastepladser, selv om der er plads til det.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I forbindelse med problemerne med at skaffe tilstrækkeligt med p-pladser på ladets rastepladser, er der flere , som har peget på, at det er forbudt at parkere mere end én lastbil i hver bås, selv om der måske er plads til to i båse indrettet til lastbiler med sættevogn.

Henning Hyllested (EL) har derfor spurgt transportminister Ole Birk Olesen, om det vil være muligt, at fortolkningen af ”parkering uden for afmærket område” lempes/ændres, så det gøres muligt for to lastbilvogntog at parkere i samme P-bås. Det skal vel at mærke ske uden at være til ulempe eller fare.

En anden mulighed er ifølge Henning Hyllested at forlænge P-båsene til lastbiler, hvor det er muligt, så der alle steder på rastepladserne kan holde to lastbiler efter hinanden uden at være til fare eller ulempe for øvrige trafikanter.

Forståelige regler
Ministeren understreger i sit svar, at ”reglerne for parkering skal være forståelige”:

- Derfor tror jeg ikke, at det er en god idé at indføre en regel, hvor det er lovligt at parkere i samme parkeringsbås, hvis det kan ske uden at være til ulempe eller fare. Det vil så være en skønsmæssig vurdering, hvornår en parkering ikke er ulempe eller fare, hvorfor chaufførerne ikke kan vide, hvorvidt de overholder reglerne eller ej. Dertil kommer, at det alt andet lige også vil være mere vanskeligt for parkeringskontrollørerne at håndhæve parkeringsreglerne, idet parkeringsafgifter i disse tilfælde således også vil blive udstedt på baggrund af et skøn, noterer Ole Birk Olesen.

Trafiksikkerhedsmæssige udfordringer
Transportministeren finder det i øvrigt ikke hensigtsmæssigt at indføre særlige regler for parkeringsbåse på landets rastepladser, fordi regeringen har besluttet at intensivere håndhævelsen af reglerne.

Med hensyn til at forlænge p-båsene, slår vejdirektoratet fast, at afmærkningen af P-båse, er udformet sådan, ”at der er den nødvendige manøvreplads, så et sættevognstog/modulvogntog kan svinge uhindret til og fra P-båsene uden at være til ulempe eller fare for sig selv eller de øvrige trafikanter”.

- Der er visse trafiksikkerhedsmæssige udfordringer ved at lastbilerne vil komme til at parkere direkte bagved hinanden, som skal tages i betragtning. Såfremt lastbilen, som holder forrest i P-båsen, skal holde der længere tid end lastbilen bagved, vil den bagved holdende lastbil alt andet lige blive tilskyndet til at bakke ud i køresporet for at komme ud, forklarer Vejdirektoratet.

Ikke noget perspektiv i forlængelse af p-båse
Der peges videre på, at en forlængelse af båsene vil medføre et behov for at forøge manøvrearealet foran og bag lastbilbåsene, og det vil sjældent vil være muligt indenfor de eksisterende asfalterede arealer på rastepladserne.
På den baggrund ser ministeren ”ikke umiddelbart noget perspektiv” i at arbejde for at forlænge afmærkningen af P-båsene til lastbiler:

- Det betyder imidlertid ikke, at regeringen ikke er opmærksom på, at der kan være et behov for at udvide den generelle kapacitet på statens rastepladser, slutter Ole Birk Olesen.

Han gør opmærksom på, at det af regeringens infrastrukturaftale med Dansk Folkeparti fremgår, at man ”nøje vil vurdere behovet for en eventuel udvidelse af kapaciteten for lastbilsparkering på de statslige motorvejsrastepladser”, og at denne vurdering kommer til at ske i dialog med vejtransportbranchen.

20/3 2019
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage