Pantmysterium er løst

Pantmysterium er løst

Pant for mere end 125 millioner kroner forsvinder hvert år sporløst i Danmark. Hvor bliver den af? Det mysterium er endeligt blevet løst

Danmark har et af verdens bedste pantsystemer. Alligevel forsvinder 8 procent af de danske pantflasker og -dåser hvert år – pant til en samlet værdi af mere end 125 millioner kroner.

Hidtil har ingen vidst, hvor de 125 millioner flasker og dåser egentlig forsvandt hen. Men det ved vi nu, takket være nye beregninger fra Dansk Retursystem, som blandt andet bygger på ti års analyser af, hvad der ligger i danskernes skraldespande.

- Selv om danskerne er flittige ved flaskeautomaterne, og sidste år afleverede 1,4 milliarder flasker og dåser, arbejder vi hele tiden på at forbedre pantsystemet– og det er det, vores undersøgelse skal bruges til, siger Marlene Holmgaard Fris, markedsdirektør i Dansk Retursystem om baggrunden for efterforskningen.

Hvor forsvinder de 125 millioner dåser og flasker hen:

  • Den største del, nemlig 40 procent, forsvinder i de private hjem, hvor de bliver smidt ud – enten sammen med sorteret affald eller sammen med restaffaldet
  • De 30 procent forsvinder i erhvervslivet – både fra butikkernes pantrum, fra arbejdspladser, samt hoteller og restauranter, selv om de generelt har et velfungerende pantmaskineri
  • De 20 procent havner i skraldespande i det offentlige rum, fx parker og busstationer
  • De sidste 10 procent forsvinder andre steder hen. Heldigvis ser det ud til, at det kun er en meget lille del – under fem procent af den forsvundne pant, svarende til cirka 0,5 procent af den samlede mængde pant - der forsvinder i naturen.

Unge er miljøbevidste… men også magelige

Selv om unge mennesker er meget miljøbevidste, er de tilsyneladende også magelige: Undersøgelserne bag beregningerne viser nemlig, at 15-30-årige er mere tilbøjelige end andre aldersgrupper til at smide panten i skraldespanden eller stille den tilfældigt på gaden, når de er udenfor hjemmet, sammenlignet med andre aldersgrupper.

Således blev der f.eks. fundet pantflasker i hele 55% af skraldespandene på en række sjællandske ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Det har været et stort efterforskningsarbejde at finde ud af, hvor panten lander henne. Undersøgelsen bygger blandt andet på ti års data om, hvad danskerne smider ud – data, der er hentet ved at analysere og sortere danskernes affald.

Som en del af det kvalitative arbejde har forfatterne desuden været ude på ungdomsuddannelser og tømme skraldespande, simpelthen for at se om der lå pant i dem.

Ny kampagne skal sikre panten evigt liv

En dåse eller en flaske med pant har i princippet et uendeligt liv: Så længe den bliver afleveret som pant, kan den blive genanvendt i det uendelige.

92% af alle flasker og dåser med pant kommer retur, og nu er det undersøgt, hvor de sidste 8% havner.

Men pantflaskens eller -dåsens uendelige liv stopper brat, så snart man smider den ud – også selv om den ryger ud med det sorterede affald til metal, plastik eller glas.

- Mange bliver overraskede over det her: Men det er ikke lige meget om man afleverer panten, eller smider den i det sorterede affald. En flaske eller en dåse, der blandes med andet kildesorteret affald, kan ikke blive til nye flasker eller dåser igen, da der er skrappe krav til fødevareemballage, der produceres af genanvendte materialer. Og som vores undersøgelse viser, er det et stort problem, at folk smider pant ud.

Det forklarer Marlene Holmgaard Friis.

- Derfor lancerer vi nu en ny kampagne på streamingtjenester og sociale medier med titlen ’Mere end ét liv’. Den består af tre små film om de situationer, hvor flaskernes og dåsernes næste liv er lige ved at gå tabt, og er lavet for netop at få os til at reflektere over, hvordan vi hver især kan være med til at hjælpe pantflaskerne og -dåserne til at leve alle de liv, de er skabt til.

Kampagnen gik i luften den 11. marts.

-hawin

17/3 2021
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport
  • Hver anden nye varebil kører på el

    Hver anden nye varebil kører på el

    transport ›Elektrificeringen satte ny rekord i august, når det gælder nye varebiler på vejene. Til gengæld faldt antallet af nye, eldrevne lastbiler
  • Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    transport ›Webfleets Fleet Insights og Asset Management 360 hjælper transportvirksomheder med at omsætte data om køretøjer og aktiver til bedre indsigt, hurtigere beslutninger og mere effektiv drift. De bliver vist på IAA Transportation 2026
  • Rift om lagerlokaler i Horsens

    Rift om lagerlokaler i Horsens

    transport ›2026 har budt på rekordmange lejeaftaler inden for lager og logistik hos Nordicals Horsens – inklusive årets største udlejning i hele landet
  • AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    transport ›En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer