Ring 5 er på vej i mølposen
Blandt prioriteringerne i den tidligere regerings infrastrukturplan var en ’Ring 5 syd’ fra Frederikssundsmotorvejen over Høje Taastrup, Ishøj, Greve, Solrød og til Køge Bugt Motorvejen.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Formålet skulle være at aflaste Køge Bugt Motorvejen, men nu tyder meget på, at den plan gemmes godt væk i en mølpose, og, om den nogensinde kommer frem igen, er meget tvivlsomt.
Dansk Folkeparti har allerede meddelt, at de ikke længere står bag Ring 5 projektet, Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen har aldrig lagt skjul på, at Ring 5 ’ikke er groet i Venstres have’. Han ser hellere en motorvej mellem Ringsted og Roskilde, der i endnu højere gad vil løse problemerne på Køge Bugt Motorvejen.
Og nu har også De konservatives nye transportordfører, Niels Flemming Hansen, peget på samme løsning som Venstre.
Stor folkelig modstand
Der har i specielt Greve og Solrød været voldsom modstand over for Ring 5 syd, og borgerne i en række af de berørte byer har etableret en række møder med stort deltagerantal. Kristian Pihl-Lorentzen siger blandt andet:
- Venstre fokuserer i stedet for Ring 5 syd på mulighederne for en motorvej mellem Ringsted og Roskilde med udvidelse af motorvejen fra Roskilde og ind mod København…
Hans partifælle, den nyvalgte Morten Dahlin fra Greve, som var blandt initiativtagerne til ’Ringmafien’ med det formål at bekæmpe planerne om Ring 5, siger:
- Det er fantastisk at Ring 5 Syd ikke længere er noget, vi i Venstre vil prioritere. Mange borgere er nu ét skridt tættere på at kunne ånde lettet op…
MEGET gammel transportkorridor
Transportminister Benny Engelbrecht har meldt ud at han på et tidspunkt vil indkalde partierne på Christiansborg til forhandlinger med håbet om at lande ’en bred’ aftale om investeringer i infrastruktur, men det er endnu uvist, hvornår det sker.
Ring 5 syd følger den transportkorridor, der er udlagt for over 45 år siden, og det næste mål for ’Ringmafiaen’ er helt af få slettet transportkorridoren, der ikke alene påvirker de borgere, der ligger i og tæt ved den, men også lægger store barrierer for de ramte kommuners udviklingsmuligheder.
Der er i praksis tale om en slags ’ekspropriation’, men uden at betale den erstatning til de berørte borgere, som Grundloven ellers stiller krav om.
