Slut med blinde passagerer på fragtskibe

Det bliver nu slut med, at invasive arter kan bruge ballastvand på fragtskibe som smutvej til dansk farvand, når én af de vigtigste internationale aftaler om skibstrafik og miljø nogensinde kan træde i kraft

Fra 2017 bliver der sat en stopper for, at invasive arter som knivmusling, sortmundet kutling og dræbergople er blinde passagerer på fragtskibe, der sejler til Danmark. Den såkaldte Ballastvandkonvention kan nu træde i kraft, efter Finland forleden tilsluttede sig aftalen.

Konventionen skal forhindre, at verdenshavene bliver brugt som transportvej for invasive arter, der bosætter sig i områder, hvor de udkonkurrerer den stedlige natur. Invasive arter lever i det ballastvand, som skibe pumper ombord ét sted og udleder et andet for at balancere last og skib. Konventionen indebærer, at skibe skal rense ballastvand med godkendt udstyr.

- Det siger sig selv, at vand fra Santos ikke hører til i fx Esbjerg Havn. Invasive arter har i årtier brugt containerskibe som lift til dansk farvand, hvor de kan udkonkurrere hjemmehørende arter. Det sætter konventionen en stopper for. Danske myndigheder og ikke mindst Danmarks Rederiforening har været særdeles aktive i denne sag. Vi har store interesser i aftalen, som vi ratificerede allerede i 2012, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Dansk dobbelt-glæde

Danmark får dobbelt-glæde af aftalen, fordi danske virksomheder udvikler meget af den miljøteknologi, som skibe vil blive afhængige af efter 2017, fx renseanlæg og kontroludstyr. Miljø- og Fødevareministeriet har støttet udviklingen med 10 mio. kroner over en årrække. Foreløbig er tre danskproducerede ballastvandanlæg typegodkendt og klar til salg.

- Ballastvandkonventionen betyder ikke alene bedre miljø i havene omkring Danmark. Den kan også give flere bestillinger på miljøteknologi i ordrebøgerne hos danske virksomheder, som er blandt de bedste i verden til at udvikle ny moderne teknologi, siger Esben Lunde Larsen.

-hawin

  • Ballastvandkonventionen blev vedtaget i FN´s Søfartsorganisation, IMO, i 2004. Danmark ratificerede i 2012. Konventionen skal løse problemet med indførelse af invasive arter via ballastvandet.
  • Med Finlands ratificering af Ballastvandkonventionen har i alt 52 lande tilsluttet sig konventionen. Selv om Finland er en lille søfartsnation, har de alligevel skibe nok til, at der nu samlet står over 35 procent af verdens bruttotonnage bag aftalen. Og når de er opnået, træder konventionen i kraft et år efter – den 8. september 2017.
  • Skibe og deres ballastvand er en af verdens største kilder til indførsel af invasive arter i vandområder.
  • Mange invasive arter har taget vejen til Danmark via ballastvand. I de sydlige farvande hærger den sortmundede kutling, især i Limfjorden og Østersøen er der masseforekomster af den amerikanske ribbegople, også kaldet dræbergoplen, og vandremuslingen findes i flere søer og vandløb. Vandremuslingen er en plage i USA, hvor den stopper kølevandsanlæg, men den kan også rense vandet for alger. Knivmuslingen er vidt udbredt langs Vestkysten og i Kattegat.
23/9 2016
  • Vordingborg Havn vinder udviklingskonkurrence

    Vordingborg Havn vinder udviklingskonkurrence

    havne ›Konceptet Sediment2Resource, der skal undersøge, hvordan oprenset havnesediment kan gå fra at være et bortskaffelsesproblem til en værdifuld ressource i nye havne- og infrastrukturprojekter, har fået førsteprisen ved PORThack 2026
  • Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    Ny fragtrute styrker Danmarks globale forbindelser

    havne ›Rederiet Diamond Line har udvidet Aarhus Havns rutenetværk med en ny direkte forbindelse til Belgiens næststørste havn, Zeebrugge og svenske Helsingborg havn
  • Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    Tre kvartaler med stabile godsstrømme

    havne ›Godsmængderne i Göteborgs havn udviklede sig stabilt i perioden januar–september 2026. Containermængderne lå på samme niveau som året før, mens flere segmenter viste en tydelig vækst.
  • Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    Nu skal nedlagte færgehavne genoplives

    havne ›Sund & Bælt har netop sendt opgraderingen af Halsskov Havn og Knudshoved Havn i udbud. Her skal kunne indsættes nødfærger hvis Storebæltsbroen bliver lukket i længere perioder
  • Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    Første containerskib på landstrøm i Aarhus Havn

    havne ›Det islandske skib Dettifoss har nu testet havnens nye anlæg, som skal reducere støj og lokal partikelforurening fra skibe ved kaj. Anlægget forventes klar til daglig drift i januar 2027
  • Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    Tredje kåring af København og Copenhagen Malmö Port

    havne ›Havnefællesskabet CMP er for igen kåret som Europas førende krydstogthavn ved World Travel Awards. Alene i år bliver antallet af krydstogtgæster omkring 880.000
  • Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    Esbjerg Havn får nøglerolle i CO2-lagring

    havne ›Da Kong Frederik og stifter af INEOS, Sir Jim Ratcliffe, var med til at skyde Project Greensand i gang på Esbjerg Havn, var det også begyndelsen på en ny industri, som ifølge en forsker fra Aalborg Universitet er vigtig for hele Europas industri
  • CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    CS Wind udbyder stort erhvervsareal nær Odense

    havne ›Colliers Fyn har fået til opgave at udleje 42.500 m2 lager- og produktionsarealer samt 327.500 m2 udendørs oplagsarealer for CS Wind på Lindø i Munkebo, uden for Odense. Målt på volumen er det en af de største fynske fremlejesager, der nogensinde har ramt markedet