Udtjente skibe skal ikke forurene strande i tredjeverdenslande

Miljø- og fødevareministeren tager nu første skridt til regler for skrotning af skibe, der skal sikre, at mennesker og miljø på globalt plan bliver bedre beskyttet, når skibe skal ophugges.

- Udtjente skibe skal ikke forurene strande i tredjeverdenslande. Skibe er farligt affald, som skal ophugges under forsvarlige forhold, så de ikke er til fare for menneskers sundhed, sikkerhed og for miljøet.
Det gør stærkt indtryk at se forholdene på de værfter i Asien, hvor mange udtjente skibe hugges op. Derfor har det været en vigtig prioritet at få de danske regler tilpasset, så vi kan tiltræde Hong Kong-konventionen, der er med til at fastsætte globale standarder for sikker ophugning af skibe.
Det skal sende et stærkt signal til andre lande – jo flere lande, der tiltræder, desto hurtigere kan konventionen træde i kraft, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

På verdensplan bliver ca. 1.000 udtjente handelsskibe hvert år hugget op med henblik på, at værdifulde materialer som eksempelvis stål kan bruges igen. Langt de fleste skibe sendes til Asien og bliver ophugget under uordnede forhold i lande som Indien og Bangladesh, der ikke har samme fokus på miljø og arbejdsforhold som i Europa.

Ifølge Danmarks Rederiforening bliver der i gennemsnit sendt ti danskopererede skibe til ophugning om året. En lille del bliver ophugget i Danmark, og resten bliver ophugget hovedsageligt på værfter i Indien, Kina og Tyrkiet.

Behov for globale regler for ophugning

Hong Kong-konventionen blev vedtaget af FN’s søfartsorganisation tilbage i 2009. Dele af konventionen er allerede vedtaget i EU med den såkaldte Skibsophugningsforordning, og med Danmarks tiltrædelse er der større mulighed for, at flere lande på globalt plan vil tiltræde konventionen.

- Det er rigtig positivt, at ministeren nu sikrer, at Danmark snart kan tiltræde konventionen. Op mod 70 procent af verdens skibsophugning foregår i tredjeverdenslande, så globale regler er helt afgørende for at sikre, at ophugningen sker på en forsvarlig måde. Vi skal derfor presse på for at flere lande følger trop, så konventionen kan træde endeligt i kraft. Indtil det sker, opfordrer vi alle vores rederier til at overholde de kommende krav frivilligt, siger adm. direktør i Danmarks Rederiforening Anne H. Steffensen.

- Dansk Metal og CO-industri er rigtig glade for, at den danske regering nu tiltræder Hong Kong-konventionen. Vi har i en årrække arbejdet for, at vi kan få en fuld ratifikation af Hong Kong-konventionen, så vores udenlandske kollegaer i f.eks. Indien, Bangladesh og Pakistan kan få rimelige arbejdsvilkår ved ophugning af skibe. Med regeringens forslag er vi nu kommet et stort skridt videre, siger formand for Dansk Metal og CO-industri, Claus Jensen.

De nye regler er netop sendt i høring, og Danmark forventer at kunne tiltræde konventionen i foråret 2017.

14/9 2016
  • Anlæg af ruderanlæg ved Taulovmotorvej snart i gang

    Anlæg af ruderanlæg ved Taulovmotorvej snart i gang

    transport ›Et dynamisk ruderanlæg skal om nogle år øge fremkommeligheden ved Taulovmotorvejen. Det nuværende tilslutningsanlæg 61 skal ombygges, og nu er der valgt en lokal entreprenør, som går i gang med anlægget den 29. april
  • Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

    Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

    transport ›Den østrigske virksomhed, Brummer er specialist i transport af temperaturstyrede fødevarer mellem Tyskland, Østrig og nabolandene. Med opkøbet styrker Dachser dermed sit netværk til transport og opbevaring af fødevarer i Europa
  • Dyrere diesel og mere tilskud til grøn vejtransport

    Dyrere diesel og mere tilskud til grøn vejtransport

    transport ›Regeringen og aftalepartierne forhøjer nu puljen i Grøn Fond-aftalen. Det betyder bl.a. at den grønne omstilling af lastbiler får tilført ekstra 450 mio. til ialt 750 millioner kr. Derudover er der afsat 161 millioner til biogasbiler. Højere dieselafgifter og bl.a. testvindmøller skal finansiere tilskuddene
  • Partnerskab om genanvendelige papirposer til e-handel

    Partnerskab om genanvendelige papirposer til e-handel

    transport ›Emballageproducenten DS Smith har indgået europæisk leverandøraftale med den svenske virksomhed, Jonsac der producerer transportemballager af FSC®-certificerede træråmaterialer
  • MAN lancerer lastbiler med brintforbrændingsmotor

    MAN lancerer lastbiler med brintforbrændingsmotor

    transport ›MAN Truck & Bus udvider sin emissionsfri portefølje af lastbiler og bliver den første europæiske lastbilsproducent der tilbyder en mindre serie, der kører på brint. Det oprindeligt planlagte antal på omkring 200 enheder skal leveres til kunder i Tyskland, Holland, Norge, Island og udvalgte ikke-europæiske lande allerede i 2025
  • Første motorvejsstrækning mellem Vejle og Skanderborg udvides

    Første motorvejsstrækning mellem Vejle og Skanderborg udvides

    transport ›Vejdirektoratet sætter nu gang i den egentlige udvidelse af E45 Østjyske Motorvej på stykket mellem Vejle og Hedensted. Med et 3. spor forventer direktoratet at få lettet trafikken og de lange køer i myldretiden markant
  • Færre lastbiler på broerne

    Færre lastbiler på broerne

    transport ›På både Storebæltsbroen og Øresundsbroen blev trafikken og omsætningen sidste år øget i forhold til året før. Men det er fritidstrafikken, der driver væksten. Lastbiltrafikken faldt med henholdsvis 2,8 og 5 procent i 2023. Det viser Sund & Bælts årsopgørelse, som netop er offentliggjort
  • Chaufføren har ansvaret ved kørsel på bro i kraftig blæst

    Chaufføren har ansvaret ved kørsel på bro i kraftig blæst

    transport ›En vognmand er nu blevet gjort erstatningsansvarlig for alle de udgifter Sund & Bælt havde, da en af vognmandens chauffører den 22. december sidste år valgte at krydse Storebæltsbroen og væltede. Afgørelsen er vigtig for broselskabet både hvad angår ansvar og sikkerhed ved færdsel på broen