Automatiseringspris til M&J RecyclingFotos: DIRA

Automatiseringspris til M&J Recycling

Robotsammenslutningen DIRA har belønnet Horsensvirksomheden, som med et fuldautomatisk robotsvejseanlæg har flyttet produktionen af neddeler-udstyr tilbage fra Kina. Se video om anlægget:

- Et modigt og gennemgribende automations- og digitaliseringsløft, der har hjemtaget produktion fra Kina, øget kvaliteten markant og skabt en datadrevet fabrik i Horsens.

Sådan lyder begrundelsen for, at maskinfabrikken M&J Recycling kunne gå på scenen og modtage DIRA Automatiseringsprisen 2025 under dette års HI-messe i Herning.

Horsensvirksomheden udvikler og producerer industrielle neddelere, der neddeler alt fra husholdningsaffald til byggeaffald og meget andet.

Tidligere bestod svejseprocessen af mange manuelle operationer, der blev udført både in- og eksternt i virksomheden.

Men sammen med robotproducenten Yaskawa har M&J Recycling udviklet et fuldautomatisk svejseanlæg og samlet hele akselproduktionen i én digitalt forankret løsning. Og således gjort dét, mange kun taler om: Forenet klassisk maskinfabrik med avanceret digitalisering og robotdrift, lyder det fra DIRAs jury.

Se DIRAs video om det prisvindende anlæg:

Nye standarder for maskinindustri
Virksomheden, der har rødder som klassisk maskinfabrik, har på få år gennemført et digitalt nybrud – og valgte ikke bare automatisering, men også massiv datadreven processtyring og digitalisering på et niveau, som juryen sjældent har set før.

– Det er vildt sejt, at de har gjort det her, og deres ambitionsniveau er enormt. De går lige det skridt videre end de fleste. M&J Recycling har digitaliseret og skaleret produktionen langt mere, end man havde forventet var nødvendigt, fortæller juryen.

– De gjorde det ekstra, og resultatet er imponerende.

Juryen fremhæver især det mod, det fokus og den vilje, der har kendetegnet hele projektet fra starten. M&J Recycling har valgt at tage ejerskab på digitalisering og automatisering i et omfang, som ikke blot løfter virksomheden, men også sætter nye standarder for fremtidens maskinindustri i Danmark.

Tre imponerende kandidater
Juryen for DIRA Automatiseringsprisen 2025 har bestået af Laurids Hovgaard (Ingeniøren), Nigel Edmondson (MADE), Peter Krogh (VOLA), Anja Drewsen (Bogense Plast), Martin Høgsbjerg (Danfoss Drives) og sidste års vinder af prisen Lars Christiansen (AVK International).

Medlemmerne fortæller, at det igen i år har været én vinder blandt de tre finalister til DIRA Automatiseringspris, da alle har været imponerende, inspirerende og nytænkende:

Kamstrup var sammen med Kilde Automation nomineret for en fuldautomatisk og højteknologisk produktionslinje, der ikke blot sikrer kvalitet og driftssikkerhed, men også bevarer væsentlig viden og værdiskabelse på dansk jord.

Og LINAK har i samarbejde med AKEA Automation og BILA skabt en automatiseret løsning til profilproduktion, der har været afgørende for at kunne hjemtage produktionen fra udlandet.

Om DIRA Automatiseringsprisen
DIRA Automatiseringsprisen uddeles hvert år til en dansk virksomhed med en bemærkelsesværdig automatiseringshistorie. Prisen hylder modige og inspirerende projekter, der sætter nye standarder og viser vejen for automatisering og digitalisering i Danmark.

3/10 2025
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031
  • Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    logistikloesninger ›El-bilsproducenten XPENG har startet produktionen af sin humanoide robot, IRON, og satser på masseproduktion om få måneder
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk