BILA Group køber konkursramte Sealing System-Fremragende pakke- og palleteringsanlæg, dygtige medarbejdere og loyale kunder fortjener en fremtid, siger CEO og medejer af BILA Group, Jan Bisgaard Sørensen

BILA Group køber konkursramte Sealing System

Automatiseringsvirksomheden BILA overtager den overvejende del af Grindstedvirksomheden, og sikrer dermed den fortsatte produktion af Sealing Systems pakke- og palleteringsanlæg og en stor del af arbejdspladserne. Ny direktør er fundet

Af Lisbeth Petersen

Der gik 16 dage efter den fuldstændig uventede melding om Sealing Systems konkurs før en redning var på plads.

Søndag meddelte BILA Group i Nykøbing Mors, at den har købt 'den overvejende del' af aktiviteterne i Grindstedvirksomheden Sealing System. 

-Det er trist, når en hæderkronet virksomhed som Sealing System går konkurs. En virksomhed, som i branchen nyder respekt for fremragende pakke- og palleteringsanlæg, dygtige medarbejdere og loyale kunder. Det fortjener en fremtid. Derfor har vi hos BILA Group købt en stor del af aktiviteterne i Sealing System, siger CEO og medejer af BILA Group, Jan Bisgaard Sørensen i en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelsen er planen, at Sealing System under det nye ejerskab fortsat skal producere de komplette pakke- og palleteringsanlæg, som kunderne efterspørger og er glade for. Det bliver også nævnt, at 120 (ud af 180 arbejdspladser. red.) vil blive bevaret, og at Sealing System fastholder sit navn, logo, sin placering i Grindsted og sin kultur.

BILA Group har allerede udpeget en direktør for det selskab, der skal videreføre en del af aktiviteterne.

Det er er Stephan Heessels, som kommer med tung viden om logistiksystemer - senest fra en stilling som divisionsdirektør i Beumers Head of Centre of Competence Logistic Systems.

Endnu mange spørgsmål uden svar
-BILA Group er en stærk ejer for fremtiden, fordi der er et naturligt og godt match mellem os - både med hensyn til teknologi og markedsfokus. Opkøbet bidrager til vores ambition om at skabe en endnu stærkere dansk aktør på det internationale marked for industriel automation, forklarer Jan Bisgaard Sørensen, som sammen med den nye direktør forklarer, at der er mange spørgsmål, de endnu ikke kan give svar på lige nu:

-Det er en hektisk og komprimeret proces at overtage en virksomhed, der er konkurs. Det gælder alt: arbejdsopgaver, medarbejdere, kunder, projekter og meget andet, som man i første omgang må forholde sig til på papiret frem for i virkeligheden. Det er først nu, vi i praksis skal kigge rigtigt ned i 'maskinrummet',siger Jan Bisgaard Sørensen.

Og Stephan Heessels supplerer:

-Vi ved, at velfungerende pakke- og palleteringsanlæg er forretningskritiske for mange kunder. Derfor har
det høj prioritet hos os i den nye ledelse hurtigt at komme i dialog med de berørte kunder og få lavet en god plan sammen med dem. Vi har sat et helt team på netop den opgave.

 

15/9 2024
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031
  • Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    logistikloesninger ›El-bilsproducenten XPENG har startet produktionen af sin humanoide robot, IRON, og satser på masseproduktion om få måneder
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk