BinPick skaber orden i kaos

BinPick skaber orden i kaos

Teknologisk Institut og flere industrivirksomheder var samlet hos Unimec til faglig dialog om bin picking og fremtidens automatiseringsløsninger

Den 23. september dannede Unimec ramme om et fagligt besøg i regi af MADE – Danmarks produktionsklynge.

Deltagere fra Teknologisk Institut, Trelleborg Sealing Systems, Danfoss og Viking Genetics, var samlet for at drøfte konkrete erfaringer med automatisering, herunder bin picking-teknologi og de krav, der følger med, når nye løsninger skal modnes og integreres i industrien.

Med udgangspunkt i en aktuel case fra Unimec gav dagen indsigt i, hvordan virksomheden arbejder med ny teknologi – fra tidlig afsøgning til implementering i kundeløsninger, og værterne var glade for at åbne dørene for deltagerne.

- Dagen gav en værdifuld mulighed for at præsentere vores tilgang til teknologisk udvikling og diskutere konkrete erfaringer med aktører fra både industri og forskning.

- Det er vigtigt for os at kunne dele vores arbejde og samtidig få input, der kan hjælpe os med at kvalificere og videreudvikle vores løsninger, siger Mads E. Kristensen, der er Automation & Service Manager hos Unimec.

Stærkere partner i industrisegmentet
Projektet hos Unimec fokuserer på løsninger, der gør det muligt for robotter at plukke emner op fra kaotiske stakke i en kasse.

Teknologien kombinerer kamerateknik med robotter, som præcist identificerer og opsamler emnerne. Selvom princippet har været kendt i mange år, har det krævet betydelig udvikling og tilpasning at gøre teknologien anvendelig i praksis.

Unimec deltager i projektet for at afklare, hvad der skal til, før den kan implementeres hos kunderne.

- Formålet med projektet er netop at finde ud af, hvor langt teknologien er, og hvad det kræver at få den til at fungere i en industriel kontekst.

- Bin picking har potentiale til at øge produktiviteten og reducere fejl, men for at kunne tilbyde løsningen til kunderne, skal vi forstå alle detaljer i implementeringen, forklarer Mads E. Kristensen.

Teknologisk Institut som facilitator
I rollen som projektleder for MADE-samarbejdet er Teknologisk Institut med til at afsøge, teste og videreudvikle teknologier i de indledende faser og facilitere samarbejdet mellem deltagerne. Instituttets fokus er at fremme produktivitet og teknologisk udvikling på tværs af danske produktionsvirksomheder.

– Som del af projektet har vi fået testet mange spændende og lovende teknologier på et tidligt stadie, hvilket er afgørende for at kunne implementere løsninger på tværs af brancher, der kan øge produktiviteten i dansk industri.

- Dette samarbejde giver mulighed for at afprøve innovative løsninger og få konkret feedback, som er vitalt for at kunne gøre disse løsninger operationelle i praksis, siger Carsten Panch, Teknologisk Institut.

Samarbejdet baner vej for fremtidig vækst
Hos Unimec ser man et stort potentiale i at videreudvikle bin picking-teknologien med henblik på bredere industriel anvendelse og øget eksport.

Samarbejdet med MADE og Teknologisk Institut bidrager ikke blot med teknologisk indsigt, men skaber også værdifulde relationer og ny viden på tværs af brancher.

- Samarbejdet med MADE giver os konkrete indsigter, der styrker det tekniske grundlag for løsningen og gør det lettere at implementere den effektivt hos slutkunden, siger Mads E. Kristensen.

-  MADE fungerer som en stærk platform for innovation og tværgående samarbejde, og det er netop den type partnerskab, der er med til at løfte dansk industris konkurrenceevne i det lange løb, uddyber Lasse Taulborg Madsen, CEO i Unimec.

-hawin

7/10 2025
  • Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    Nyt lagersystem på vingerne hos Lufthansa Cargo

    logistikloesninger ›Kardex har som hovedentreprenør for en del af Lufthansa Cargos LCCevo-program færdiggjort et nyt Medium Load Pallet System (MLP) i Frankfurt Lufthavn\r\n\r\n
  • Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    Lexit Group styrker sin nordiske position med opkøb

    logistikloesninger ›Lexit Group har netop annonceret opkøbet af Signal Partners Group, som er leverandør af datafangst- og enterprise mobility-løsninger på det finske marked
  • LogiMAT forbliver i Stuttgart

    LogiMAT forbliver i Stuttgart

    logistikloesninger ›Euroexpo Messe- und Kongress og Messe Stuttgart har forlænget deres mangeårige samarbejde med yderligere fem år. Det betyder, at LogiMAT, messen for intralogistik og processtyring, forbliver i Stuttgart indtil mindst 2031
  • Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    Kinesiske, menneskelignende robotter på vej

    logistikloesninger ›El-bilsproducenten XPENG har startet produktionen af sin humanoide robot, IRON, og satser på masseproduktion om få måneder
  • Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    Müller Gas Equipment vinder DIRA Automatiseringsprisen

    logistikloesninger ›Den lille, sønderjyske ventilproducent viser vejen for fremtidens automation. Her kan de helt store industrikoncerner lære noget, mener juryen bag prisen, som tirsdag blev uddelt på AUTOMATIK-messen i Brøndby
  • Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    Hurtigere told- og transportprocesser med AI

    logistikloesninger ›Descartes lancerer nye AI-baserede funktioner i Descartes IDM, som hjælper toldrepræsentanter, speditører og logistikudbydere med hurtigere told- og forsendelsesprocesser
  • Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    Fremsynede nyheder på Automatikmessen

    logistikloesninger ›Når Automatik 2026 i næste uge åbner i Brøndby Hallen, er 133 virksomheder klar til at præsentere en række innovative løsninger inden for bl.a. automation, AI, motion og drives
  • Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    Genanvendelige paller viser stærke resultater i Danmark 

    logistikloesninger ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk